USA’s transport-ministerium (DOT) vil gøre det meget mere behageligt og sikkert at være rullestols-bruger i amerikanske rutefly.
Flyselskaberne skal sørge for, at handicappede rejsende får meget bedre betjening end i dag. Både, når de befinder sig i lufthavnene og i selve flyene.
Hvis selskaberne ikke overholder de nye regler, vanker der store bøder plus erstatnings-ansvar for reparation af ødelagte rullestole og krav om øjeblikkeligt udlån af reserve-materiel.
USA’s transport-minister Pete Buttigieg siger direkte, at handicappede skal have en bedre, hurtigere, sikrere og mere respektfuld service, når de skal flyve, end de oplever i dag.
Ifølge Buttigieg er millioner af amerikanske handicappede i dag tvunget til at vælge andre former for transport, fordi flyselskaberne yder alt for ringe service til dem.
I den forbindelse foreslår DOT, at flyselskaber og lufthavne uddanner mere personale, der kan assistere rejsende med handicaps – herunder håndtering af rullestole.
Reaktionen fra Washington DC kommer efter adskillige medie-omtaler af handicappede, der er kommet i knibe.
Dertil kommer, at voksende antal advokater lagt sag an mod flyselskaber, lufthavne og transport-ministeriet på vegne af deres klienter i rullestol.
De nye regler betyder bl.a, at flyselskaberne skal yde handicap service i alle faser af en flyrejse. Både rundt i lufthavnen, under ombord-stigning, under flyvningen og ved afstigning.
Flyselskaberne får også ansvaret for, at rullestole placeres sikkert og velbeholdent så tæt på ruteflyenes ind- og udgange.
Hvis en rullestol skulle forsvinde, er flyselskabet forpligtet til at levere den senest 24 timer efter på brugerens opholdssted. Er den beskadiget, skal den handicappede have leveret en fuld-gyldig erstatning uden udgifter for den pågældende.
Ud over de nye direkte regler for kørestols-brugere vil det amerikanske transport-ministerium også kigge nærmere på toiletternes størrelser i rutefly. Er de store nok til at kunne huse en handicap?
I den forbindelse overvejer ministeriet at give handicappede fuld erstatning for deres flybillet, hvis de har måttet booke en anden flyvning, fordi deres rullestol ikke passede ind i det første fly….
(Indledningsfoto til artiklen: Austrian Airlines)
Skriv et svar