De fleste er glade for, at turisterne er vendt tilbage efter flere års fravær på grund af pandemien. Det gælder ikke mindst erhvervsliv, hoteller, restauranter, flyselskaber og attraktioner.
Andre er måske ikke helt lige så begejstrede. Mange af de kritiske røster mod over-turisme, der lød før Corona, er nemlig begyndt at lade sig høre igen.
Problemet med for mange turister på for lidt plads eksisterer nemlig som altid. Faktisk er det blevet større flere steder, fordi de lokale myndigheder ikke har gjort noget ved det, mens virussen lagde landet øde.
Senest har indbyggerne på De Kanariske Øer råbt vagt i gevær. Det sker samtidig med en stribe andre kendte turist-magneter verden over.
I den forløbne uge opfordrede den lokale aktions-gruppe ”Canarias Se Agota – på dansk Kanarerne har fået nok – ligefrem op til en hunger-strejke. Det skete via Facebook.
Aktionen kommer efter, at turist-tallene på de populære ferie-øer er vokset fra 11,5 til 16 millioner om året i de seneste ti år.
Lokale indbyggere frygter derfor, at de vil blive tvunget ud af deres nuværende boliger, fordi de kan lejes dyrere ud til turister.
Historier huserer således om, at ø-boere må sove i deres biler eller søge læ i huler, fordi de ikke længere har råd til de stigende huslejer og grund-priser.
Indbyggerne indrømmer gerne, at turisterne lægger mange penge. Omvendt forurener de også meget og belaster den sarte natur på øerne.
Det er præcist de samme toner, som har lydt i flere år fra bl.a. storbyer som Venedig, Berlin, Amsterdam, Dubrovnik og Barcelona eller natur-skønne områder som Santorini og Galapagos.
På Gran Canaria er der samtidig kommet et problem med tørke og vand-mangel som følge af klima-forandringer.
Så nytter det jo ikke ligefrem at bygge den ene nye swimming-pool eller golfbaner. De forbruger store mængder vand til glæde for primært turister.
Med deres drastiske initiativer vil ”Canarias Se Agota” eller miljø-organisationen ”Fundacion Canarina” tvinge spanske politikere til at lægge et låg på over-turismen.
Miljø-folkene vil gå i protest-demonstration den 20. april 2024 både Tenerife, Gran Canaria, Fuerteventura, Lanzarote og La Palma.
Demonstrationerne skal vække både politikere og myndigheder på øerne og i det fjernt-liggende Madrid, som Kanarerne hører under.
Ifølge den britiske avis ”Daily Mail” kalder flere af de aktionerende de udenlandske turister for en ”kræft-svulst” på øerne.
Til sidst lige en lille oversigt over andre kendte byer og destinationer, der både klager over og forsøger at gøre noget ved overturisme:
Amsterdam
I år haft den hollandske storby vist meget tydeligt i reklame-kampagner, at man ikke længere ønsker party-turister. Dertil kommer alhohol-forbud og begrænsninger i antallet af turister i Amsterdams centrum.
Bali
I den senere tid hører man oftere og oftere, at turister ikke kan opføre sig ordentligt og tramper på Balis gamle kultur.
Balis regering udleverer derfor et ordens-reglement til alle besøgende udefra. Bali overvejer også at indføre en højere turistskat.
Santorini
Santorini er en af de smukkeste øer i Grækenland, men også en af de hårdest belastede. Det ser man tydeligst, når man slentrer rundt i byernes smalle gyder, som man skal dele med tusinder af andre turister.
Santorini har nu indført en skat på krydstogtskibe og drastiske begrænsninger i bygning af nye hoteller og ferieboliger.
Barcelona
Barcelonas indbyggere klager gennem mange år over de hærskarer af turister, der hvert år invaderer den katalonske hovedstad om sommeren.
Allerede i 2022 indførte bystyret en bedre støjbeskyttelse og et loft over antallet af besøgende. De to ting har dog ikke haft den store indvirkning, hvorfor yderligere stramninger er på vej.
Thailand
Det smukke land ude i Fjernøsten lider under, at mange turister ikke kan opføre sig ordentligt over for lokalbefolkningen eller tage hensyn til sarte natur.
Thailand satser derfor fremover på en mere bæredygtig turisme. Et af de første skridt har været regelmæssige lukninger af den berømte Maya Bay og andre truede natur-attraktioner.
Mallorca
Danskernes og englændernes og tyskernes yndlings-feriø ender ofte i overskriftere på grund af vildt berusede turister, støj, affald og forurening.
For at ændre på det image har Mallorca indført druk-forbud på strande, dress-code på restauranter, forbud mod salg af spiritus på gaderne og sat maksimale grænser for antal besøgende i bestemte områder.
Dubrovnik
Dubrovnik blev verdens-berømt efter tv-serien ”Game of Thrones”, mens Kroatien som helhed er populært hos både strand-elskere og natur-turister. Dubrovnik har derfor sat en daglig grænse for besøgende i byen.
Venedig
Venedig forsøger at beskytte sig mod de mange én-dages-turister fra f.eks. de store krydstogt-skibe ved at indføre en indgangs-gebyr på fem euro pr. person. Desuden er det forbudt at spise og drikke på offentlige steder som f.eks. broer og kajer.
(Indledningsfoto: KaterMikesch / Pixabay)
Skriv et svar