Som de fleste vel er klar over, er Frankrig til sommer værtsland for de olympiske og paralympiske lege i Paris.
I den anledning skærper franskmændene kontrollerne langs landets grænser til Tyskland, Belgien, Luxembourg, Italien, Spanien og Schweiz. Det samme gælder i luft- og sø-havne.
Den øgede grænsekontrol indføres i perioden fra den 1. maj til den 31. oktober 2024. Den kan medføre forsinkelser og ventetider.
Alle rejsende skal huske at have gyldigt pas med. Også, selvom de kommer fra et andet EU-land, hvor det normalt ikke er nødvendigt.
Det gælder tillige børn, hvor fødsels-attester eller førerbeviser ikke er tilstrækkelige.
Sommer-OL holdes i Paris mellem den 26. juli og 11. august. Efter 1900 og 1924 er det tredje gang, at den franske hovedstad er hjemsted for verdens største sports-event. Paralympics for handicappede atleter foregår fra den 28. august til den 8. september….
(Indledningsfoto til artiklen: Sladjana Karvounis / Unsplash)
Skriv et svar