I begyndelsen af året var det Tyskland, der var voldsomt ramt af strejker i transport-sektoren.
De gik især ud over togdriften, lufthavne og Lufthansa, så omkring 900.000 flypassagerer enten blev forsinket eller slet ikke kom afsted med deres fly.
Da der til sidst blev opnået enighed mellem de tyske arbejdsgivere og lønmodtagere, stod franskmændene parat med den næste strejke i luftfarten. Den ramte flyvelederne – som så ofte før i tidligere år.
Nu stiller England sig op til næste land, hvor flypassagerer skal forvente forsinkelser og aflysninger som følge af strejker.
Her mandag morgen kom den første i London Heathrow. 300 grænse-betjentene i Europas største lufthavn indledte en strejke, der kan vare helt frem til fredag morgen.
Har du planer om at rejse via London Heathrows Terminal 2, 3, 4 eller 5 i denne uge, skal du regne med lange køer ved pas- og toldkontrollerne.
Grænse-betjentene i fagforeningen PCS protesterer mod nye tjenesteplaner, der kan koste 250 af dem jobbet.
Knap er grænse-betjentene færdige med deres aktion, før London-Heathrow bliver ramt af den næste strejke.
Fra den 7. til den 13. maj vil hundreder af andre Heathrow-ansatte nedlægge arbejdet i protest mod lufthavnens planer om at outsource flere funktioner….
(Indledningsfoto til artiklen: John Cameron / Unsplash)
Skriv et svar