Selvfølgelig er de fleste Airbnb boliger ret almindelige og indeholder præcist det, som man forventer af en lejebolig eller en villa, man vil leje for en kortere periode.
Den amerikanske dele-bolig-gigant har dog også altid været dygtig til at finde leje-emner, der er unikke, sjove, eksklusive og anderledes. For blot at bruge nogle af de tillægsord, som er anvendt på Airbnb lejemålene.
Her op til sommer-sæsonen slår Airbnb alle sine tidlige rekorder. Samtidig introducerer man den helt nye ”Icons” kategori af boliger, der adskiller online platformen endnu mere fra det traditionelle hotel-erhverv.
De specielle ”Icons” boliger strækker lige fra det flyvende hus i Disney-filmen ”Up” og en seng blandt sportsvogne i et Ferrari museum til overnatning i en villa ejet af det afdøde pop-idol Prince eller ophold i et rum lige bag det berømte ur i Paris’ Musée d`Orsay.
”Icons skal tage folk ind i verdener, der tidligere kun eksisterede i deres fantasi,” erklærede Airbnb medstifter og topdirektør Brian Chesky ved lanceringen i Los Angeles af de første 11 Icons tilbud. Mange flere vil dukke op i de kommende uger og måneder.
Det formentlig mest eftertragtede Icon lige nu er det, der foregår i Musée d’Orsay:
Datoen falder nemlig sammen med åbningen af sommer-OL i Paris den 26. juni. Meget tættere på verdens største sports-arrangement kan man svært komme.
Arrangementet designes af Mathieu Lehanneur, der er manden bag faklen til OL 2024. Her vil de heldige Airbnb lejere ikke kun have en privat balkon med udsigt til det store sports-event.
De kommer også til at sove lige ved siden af den originale olympiske fakkel, der placeres i Airbnb lokalet lige efter, at den har været brugt til at tænde den symbolske ild på stadion.
Airbnb gæster vil også få chancen til at leve sig ind i tre boliger, der har direkte forbindelse til tre af Hollywoods største ”blockbuster” film.
Den mest utrolige er en kopi af det flyvende hus fra Disney og Pixar filmen ”Up”. Her holder 8.000 kulørte balloner – og en høj kran – det gule hjem svævende over de røde klipper i Abiquiu i amerikanske New Mexico.
Hvis man er stor fan af Marvels tegneserie superhelte, kan ved hjælp af Airbnb træne deres egne færdigheder i ”X-Men 97’s Xavier Institute”. Det hedder til dagligt X-Mansion og ligger i Westchester, New York.
Man kan sågar opleve en Disney-film før dens premiere. Airbnb tilbyder nemlig en overnatning i kulisserne til den kommende ”Inside Out 2” film, der åbner i biograferne til juni.
De sidste af de første og vilde ”Icons” attraktioner skal ma rejse til Minneapolis i USA eller til Maranello i Italien for at deltage i.
Førstnævnte er en overnatning Prince Purple Rain villa, hvor det både bliver muligt at opleve popstjernens særlige design-stil og lytte til kendte og ukendte Prince-numre.
Bil-entusiaster vil vide, at Maranello huser Ferraris hovedsæde og museum. Airbnb´s tilbud lokker med rundvisning på sports- og racerbils-fabrikken og en overnatning mellem otte Formel-1 vogne.
Knap så vilde, men helt sikkert lokkende er Airbnb Icons, hvor man kan komme helt tæt på stjernerne:
30 gæster kan f.eks. deltage i en privat tequila-smagning med den amerikanske skuespiller Kevin Hart eller en være med til en intim daglig-stue-koncert med Grammy-vindende Doja Cat.
TikTok sensationen Khaby Lame inviterer til en aften og nat med computerspil i italienske Milano, mens reggaeton-stjernen Feid åbner sin turbus til syv overnatninger og koncerter undervejs.
Endelig kan Bollywood-fans se frem til, at den indiske stjerne-skuespiller Janhvi Kapoor åbner sit hjem i Chennai i Indien med overnatning, syd-indisk middag, samtaler i sofaen og yoga-kursus.
Airbnb’s svævende “Up” hus, OL-deltagelse, “X-mansion” besøg og Lame gaming-event kan bookes online nu, mens de øvrige Icons rulles ud senere i år.
Airbnb udlodder 4.000 Icons billetter i 2024. Der bliver trukket lod mellem interessenter, og billetterne er enten gratis eller koster under 100 dollars….
(Indledningsfoto til artiklen: Airbnb)
Skriv et svar