Meget kunne tyde på, at årets ord i 2024 bliver ”turistskat”. I hvert fald i rejsebranchen, hvor det var ”AI” i det danske samfund” sidste år.
Ikke fordi kunstig intelligens er et ukendt fænomen i turist-industrien. Tværtimod. Men fordi flere og flere lande og populære rejse-destinationer vil afkræve ekstra afgifter af deres udenlandske gæster i år. Faktisk gør 130 lande det allerede
Venedigs indførelse af en entré-billet på fem euro for én-dages-turister er den klart mest omtalte nye turistskat, men mange andre har også gjort det dyrere for turister at besøge dem. Amsterdam og Capri er blot to af dem.
Meget kunne tyde på, at De Kanariske Øer og Algarve-kysten i Portugal bliver de næste steder.
Kanarerne har været præget af voldsomme demonstrationer mod overturisme i de senere uger. Kravet fra lokale indbyggere var færre besøgende og bedre beskyttelse af deres natur og kultur.
Nu har kommunen Mogan på øen Gran Canaria erklæret, at den ikke vil vente længere på, at politikerne i det fjernt-liggende Madrid finder en løsniNg.
Bystyret i Mogan vil i de kommende uger eller måneder vedtage en turistskat og gøre den gældende fra nytåret 2025, skriver den spanske avis ”Maspalomas Ahora.”
Selve navnet Mogan siger måske ikke mange så meget, men kommunen i det sydvestlige hjørne af Gran Canaria rummer nogle af de størst turist-områder i den populære ø-gruppe. Det er f.eks. Puerto Rico.
Planerne lyder på en turistskat, der skal koste mellem 0,5 og tre euro pr. person pr. nat. Det betyder, at en uges ferie kan blive 150 danske kroner dyrere plus øvrige prisforhøjelser.
Årsagen til de forskellige satser er, at det skal koste mere at bo på luksus-hotel end på vandrehjem, i telt eller i private lejligheder.
I 2023 modtog Mogan alene godt en million udenlandske turister. Derfor vtenter kommunen, at turistskatten vil indbringe mindst 2,5 mio. euro næste år.
Pengene skal gå til at reparere slitage og ødelæggelser, som turisterne efterlader. Kommunen regner ikke med, at skatten vil skræmme nævneværdigt mange besøgende bort.
Langt tidligere ude med nye turistskatter er Portugals Algarve-kyst. Her har flere kommuner allerede indført dem, og landets regering i Lissabon har givet andre grønt lys til at gøre det.
Det gælder bl.a. Faro og Olhao, og den næste bliver den 21. maj Albufeira, der kendes af mange charter-turister.
Ifølge avisen ”The Portugal News” bliver skatte-taksterne to euro pr. dag i hovedsæsonen fra april til oktober og en enkelt euro i resten af året.
Også hos portugiserne skal turistskatten bruges til at dække udgifter til miljø, rengøring, slitage og ødelæggelser fra de mange turister….
(Indledningsfoto til artiklen: K. Mitch Hodge / Unsplash)
Skriv et svar