REGN MED FORSINKELSER
VED FLY FRA HAMBORG
(Opdateret) Det bagage-kaos, der har hærget den store lufthavn i Hamborg siden søndag morgen, ser ud til at være overstået. Eller i hvert er lige ved det.
Lufthavnen har nemlig fundet den tekniske fejl, som fik det store bagage-sorterings-system til at stoppe, så især passagerer i afgående fly fra Hamborg enten blev forsinkede eller tage afsted uden indtjekket bagage.
Passagerer i ankommende fly har ikke været nær så hårdt berørt af det tekniske nedbrud.
I perioder har bagage-systemet i Hamborgs Terminal 1 været helt lukket, således at mange passagerer måtte flytte over i Terminal 2 for at komme afsted.
Ved frokosttid lykkedes det at få bagage-systemet i Terminal til at fungere 30 procent igen. Her sent i eftermiddag er det 100 procent ok igen, men det vil tage en del timer og måske helt til i morgen, før den opståede bagage-pukkel er afviklet.
Hamborgs lufthavn benyttes af mange sønder- og sydjyder, fordi den har flere udenlandske og inder-tyske flyforbindelser end de danske lufthavne i Jylland….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Plenner / Hamburg Airport)
Skriv et svar