Hvad er det bedste ved en sommerferie?
Ikke selve ferien, men faktisk forventningerne forud, når man skal vælge og booke destination. Og så ventetiden op til, at kufferten skal pakkes. Lidt som dagene op til juleaften for børn.
Det viser en ny undersøgelse, som analytikerne fra Wilke har lavet for Danmarks femte-største charter-rejse-selskab Sunweb.
Rundspørgen viser, at næsten en fjerdedel af danskerne – 24 procent – synes, at glæden til ferien er bedre end selve ferien.
Den slags må jo være med til at forstærke, at vi bør bestille vores næste sommerferie så tidligt som muligt.
Ikke kun, fordi det som regel giver de billigste rejser og større mulighed for at vælge præcist det hotel, man gerne vil bo på.
Men samtidig må forventningens glæde holde meget længere. Og positive følelser kan de færreste få nok af.
Fordelene ved tidlig booking er mange danskere udmærket klar over. 40 procent svarer nemlig enten ”helt enige” eller ”enige” i, at jo tidligere de bestiller ferien, desto mere ser de frem til den.
Ifølge Sunwebs danske landechef Jan Lockhart er danskerne blevet rigtig gode til at planlægge deres sommerferie i god tid. Mange bestiller allerede året i forvejen.
Det er dog langt fra alle, som går rundt med lyserøde drømme om blåt vand, hvide strande og høj sol i månedsvis, inden de skal finde rejsepas og rejseforsikring frem eller skal købe en ny bikini til ferien sydpå.
Wilkes analyse afslører, at henholdsvis 30 procent og syv procent af danskerne er ”uenige” og ”helt uenige” i, at forventningerne er bedre end selve rejsen.
Næppe overraskende er ferier med sol og strand de mest populære, men langt fra hos f.eks. halvdelen af de adspurgte.
27 procent går efter en destination med varme og bademuligheder. Storbyerne kommer ind på andenpladsen med 10 procent, efterfulgt af kultur-rejser med ligeledes 10 procent og skiferier med syv procent.
Belært af erfaringerne fra sidste sommer med hedebølger, naturbrande osv. ved Middelhavet siger hele 44 procent i øvrigt, at den slags har de taget højde for i forbindelse med næste sommers ferie-eventyr.
Holde dem væk fra f.eks. Grækenland, sådan som vi oplevede det sidste år, er der dog slet ikke tale om. Snarere tværtimod.
Sunweb fortæller således, at efterspørgslen efter sommerferier til Grækenland og Tyrkiet er steget markant i de senere måneder….
(Indledningsfoto til artiklen: Sebastian Leon Prado / Unsplash)
Skriv et svar