Nu, hvor vi nærmer os sommerferien, dukker også det obligatoriske spørgsmål op, om badevandet og strandene er værd at besøge i de rejsemål, vi nu har udset til årets store ekspedition.
Over 50 lande deltager i den internationale kvalitets-vurdering ”Blåt Flag”, der har eksisteret siden 1987. Kun strande med rent vand og ordentlig rengøring får lov til at hæve flaget.
Ud over vandkvalitet indgår også strandens infrastruktur, pladsforhold, services, sikkerhed og ingen forurening i bedømmelsen fra Foundation for Environmental Education (FEE).
I år rangerer Danmark i den globale Top-10 med 143 blåt godkendte badestrande. Det giver en nydelig syvende-plads.
Der er dog laaangt op til førstepladsen, der har over fire gange så mange rene badestrande som Danmark. Det er Spanien med hele 639
Spanierne har virkelig strammet sig. I år har de 11 blå flag flere end i 2023. Alene i provinsen Malaga er der tale om 50.
Her er de 10 lande i verden, som har flest badestrande med blåt flag:
- Spanien – 639 strande
- Grækenland – 625 strande
- Tyrkiet – 567 strande
- Italien – 485 strande
- Frankrig – 399 strande
- Portugal – 398 strande
- Danmark – 143 strande
- Irland – 85 strande
- Mexico – 78 strande
- Cypern – 76 strande
Meget markant på årets rangliste er, at den næsten udelukkende består af lande i Europa. Kun Mexico ligger ikke i vores del af verden.
Til sidst skal jeg måske lige nævne, at vores store nabo Tyskland ligger på en global 17. plads med 51 godkendte badestrande….
(Indledningsfoto til artiklen: Leo Rivas / Unsplash)
Skriv et svar