Historisk set har København sjældent haft en heldig hånd med sine bus-terminaler.
Tænk blot på HT-terminalen på Rådhuspladsen, som fik tilnavnet ”den sorte firkant” og nåede at blive københavnernes yndlings-øjenbæ, inden den blev revet ned igen for 14 år siden.
I mellemtiden har politikere, publikum og byplanlæggere sloges om, hvor man skulle placere det stadigt stigende antal fjernbusser.
I mange år har de befolket området bag Hovedbanegården ved DGI-Byen, hvor de har skabt et veritabelt trafikkaos.
Utroligt, at der ikke er sket flere person-påkørsler, når hundreder af mennesker vader på kryds og tværs over Ingerslevsgader, mens biler, lastvogne og busser forsøger af navigere rundt blandt de mange fortravlede rejsende.
Torsdag den 6. juni er der lysning i horisonten. Da åbner Københavns nye fjernbus-terminal nemlig under Dybbølsbro.
Med faktisk kun én åbenlys ulempe. Terminalen ligger længere væk fra bycentrum, de mange restauranter, cafeer og turist-attraktioner. Omvendt ligger den tæt på flere hoteller i forskellige prisklasser.
Desuden giver den meget mere plads og bedre faciliteter end i dag. Der er ingen anden forstyrrende trafik, og skiltningen bliver mere moderne, så det bliver nemmere at finde sin fjernbus.
Ligegyldigt, om turen går på tværs af landet til Jylland, eller der er tale om en rygsæk-rejse ned i Europa med bus.
Vejdirektoratet fortæller, at den nye busterminal i den første periode vil være bemandet med personale. Desuden vil der være traditionelle skilte til at guide passagerer og busser.
Fra efteråret forventer man at kunne gå over til et fuldt integreret og digitalt informations-system.
Fjernbus-terminalen har været længe undervejs og hårdt savnet. Flere og flere danskere har nemlig opdaget fordelene ved at køre i bus. Først og fremmest de lave priser og større fleksibilitet.
Rent fysisk er de nye terminal placeret undert Dybbølsbro vest for det centrale København – mellem bane-terrænet og Carsten Niebuhrs Gade.
Her er der adgang for fjernbusserne fra Ring O2, mens passagererne nemt kan komme videre med s-tog fra Dybbølsbro Station og buslinjerne 7A og 11.
Senere kommer den nye metro-station Havneholmen ved det nærliggende indkøbs-center Fisketorvet….
(Indledningsfoto: Vejdirektoratet)
Skriv et svar