Vi har 2024, og der findes fortsat mennesker, som slæber rundt på flere forskellige elstik, strømstik og en ny rejse-adapter, hver gang de skal til et andet land.
For undvære gadges undervejs kan ingen. Stort set alle har en smartphone, tablet, laptop, shaver eller føntørrer med i bagagen, som kræver adgang til en stikkontakt i udlandet.
Rejse-adaptere og ladebrikker er blevet mindre i fysisk størrelse og stærkere i power gennem årene, men kun meget få – om nogen – kan måle sig med den nye SWIFT PRO fra iBlockCube.
Den kan nemlig lade din mobil, tablet, bærbare pc’er, trådløse øretelefoner, smartwatch og håndholdte spillekonsol samtidig – og i samme fremmede strømstik.
Det skyldes, at SWIFT PRO er markedets første rejse-adapter, der rummer den nyeste GaN teknologi af fjerde generation. Den kan aflevere i alt 140 watt i sine stik.
Den mængde strøm vil sågar være tilstrækkeligt til at lade flere gadges hurtigt op på samme tid. Så selvom du sidder på et hotelværelse i et fremmed land, behøver du ikke vente mange timer på, at din iPhone eller laptop har fået nye kræfter i batteriet.
SWIFT PRO ligner de fleste rejse-adaptere på markedet. I hvert fald af ydre. Den kan bare meget mere og er derfor en slags teknologisk ulv i fårepels.
Ligesom andre gode rejse-adaptere har den knapper på siden, så man hurtigt kan skifte om mellem de forskellige strømstik, der bliver anvendt i det land, man befinder sig i.
Den har også en universel AC-udgang i bunden, hvor man kan koble andre ladere på. Men så har SWIFT PRO altså også hele tre USB-C stik til gadges. Dertil kommer en USB-A port. Alt i alt fem enheder.
GaN materialet i SWIFT PRO er ikke kun mere effektivt end andre typer ladere. Det bliver også mindre varm og gør det muligt at bygge slankere og mindre rejse-adaptere.
Med andre ord kan man sagtens finde plads til SWIFT PRO i en rygsæk, laptop-taske eller en kabine-kuffert.
Man skal blot huske at tage det nødvendige antal kabler med svarende til antallet af medbragte gadges. Ellers må man lade dem op efter hinanden.
Stikket på fronten kan man f.eks. bruge til en hårtørrer eller elektrisk barber-maskine, mens USB-stikkene på sider og i bunden passer fint til telefon, laptop, smartwatch osv.
AC-udtaget kan levere 2.500 watt ved 220/230 volt eller 1.000 watt ved 100/110 volt, hvilket svarer til de internationale strøm-standarder.
To af USB-C stikkene kan levere 140 watt alene, som f.eks. kan benyttes til at fylde en kraftig laptop op med ny energi. Den tredje USB-C port giver 20 watt, mens den enlige USB-C forbindelse klarer 18 watt.
Kobler man flere enheder samtidig på SWIFT PRO, sørger rejse-adapterens indbyggede software for automatisk at fordele strømmen til hvert apparat.
SWIFT PRO kan sågar intuitivt begrænse strømmen, så den matcher hver eneste enhed optimalt, og apparatet aldrig bliver overbelastet. En 10 ampere sikring giver ekstra beskyttelse.
Den smarte rejse-adapter måler xxxx gage xxxx gange centimeter, og man kan vælge den i de tre farver hvid, sort og farvet transparent.
Med adapteren følger en lille bæretaske og et basis-kabel, der har et USB- og USB-A kabel i den ene ende.
iBlockCube prøver i øjeblikket med stor succes at finansiere en storproduktion af rejse-adapteren via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.
Interesserede kan fortsat forudbestille et eksemplar af SWIFT PRO til en lav intro-pris på 532 Hong Kong dollars eller ca. 465 danske kroner. Det er 34 procent rabat. Adapteren skal efter planen leveres til juli….
(Indledningsfoto til artiklen: iBlockCube)
Skriv et svar