Kina er på godt og ondt genstand for megen debat. En trend, der åbenbart har været medvirkende til, at flytrafikken mellem Europa og Kina ligger på et historisk lavt niveau.
Aktuelle tal fra den store rejse-portal momondo.dk viser imidlertid en lidt anden tendens. Danskernes nysgerrighed efter at finde rejser til Kina er nemlig stærkt stigende.
Antallet af søgninger på flyrejser fra København til Beijing og Shanghai denne sommer er nemlig vokset med henholdsvis 33 og 26 procent, når man sammenligner med samme tidspunkt for et år siden,
Samtidig er der gode nyheder for Kina-lune danskere. Flybilletter til de to kinesiske storbyer er faldet med 27 og 24 procent, så der er mange penge at spare.
”Efter Corona åbnede Kina meget senere op for turister end Europa. Faktisk forsvandt de sidste restriktioner først i august 2023,” fortæller momondos rejse-ekspert Per Christiansen til Trends & Travel.
”Det har sandsynligvis fået antallet af søgninger til at stige, men det er næppe den eneste årsag. Også interessen for og efterspørgslen på rejser til Kina er steget,” fortsætter han.
Sammenligner man med tiden før Corona, har danskerne søgt 24 procent mere på Kina-rejser i år end tilbage i 2019, der var det sidste normale år før pandemien.
Kina er selvfølgelig meget med overvågning og enorme million-byer. Landet har imidlertid også en enestående kultur at udforske, der går mange tusinde år tilbage.
Desuden er Kina kæmpestort og fuld af kontraster. Lige fra bjergfyldte natur-landskaber til overdådige ferie-ressorter. Dertil kommer et spændende køkken, der spænder lige så vidt som landet selv.
Ifølge momondo.dk afspejler interessen for rejser til Kina også en generel tendens blandt danskere til at udforske nye og anderledes rejsemål.
På rejse-portalen kan man bl.a. få inspiration til ferie-planlægningen samt tips, tricks og nødvendig information om prisfald og bedste rejse-tidspunkter i online afsnittet Check-in: Sommer 2024….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar