Et af de områder af krydstogter, som er i kraftig vækst, er sejladser i luksus. På mindre skibe med færre passager og god plads til hver, ingen skrigende børn og restauranter, der nærmer sig Michelin niveau.
Krydstogt-giganten Norwegian Cruise Line (NCL) satser på ultra-luksus-kunderne via sit datterselskab Regent Seven Seas Cruises..
Det har i øjeblikket seks skibe i flåden, men får snart to ekstra i en helt ny skibsklasse. I 2026 stævner “Seven Seas Prestige” til søs første gang med (højt) betalende gæster ombord. I 2029 følger et søsterskib efter.
Begge de nye skibe er begrænset til 850 passagerer, der får en af branchens højeste kvadratmeter- pr- person at boltre sig på.
Ombord vil der også være en stribe forskellige suite-kategorier at vælge mellem plus nye topklasse spisesteder. De nærmere detaljer vil Regent dog ikke afsløre endnu.
”Seven Seas Prestige” er rederiets første nye skibsklasse i 10 år. Den skal lægge en ekstra etage i luksus oven på Seven Seas succesrige Explorer-klasse skib, der blev leveret i 2016, 2020 og 2023.
Det nye luksus-skib vejer 77.000 tons bliver del af komplette pakker, der f.eks. kan omfatte gratis og ubegrænset internet, gratis tøjvask og -rensning, ét døgns ophold på hotel i afgangs-havnen og butler-/concierge-service for passagerer i skibets suiter….
(Indledningsfoto til artiklen: Regent Seven Seas)
Skriv et svar