I morgen fredag den 28. juni begynder de danske skolers sommerferie.
Det betyder ekstra travlhed i Københavns Lufthavn (CPH), der regner med at se tæt på ni millioner passagerer gå gennem gates og terminal i løbet af de tre sommer-måneder.
Det er en hel million flere end i sommeren 2023, hvor der var 7,9 millioner rejsende i Danmarks største lufthavn i juni, juli og august.
I morgen fredag går det løs med omkring 104.000 passagerer. Det sker, efter at lufthavnen allerede har haft flere dage med over 100.000 i år.
På de største rejsedage i juli nærmer CPH sig 110.000 rejsende. Travlest bliver søndag den 21. juli.
Her spår prognoserne godt 113.000, hvilket vil være det højeste antal passagerer på en enkelt dag i lufthavnens historie.
På de største rejsedage i løbet af juli nærmer vi os 110.000 passagerer. Ifølge prognoserne bliver søndag den 21.juli sommerens mest travle dag med godt 113.000, hvilket vil være det højeste antal passagerer på en enkelt dag i lufthavnens historie.
Næppe overraskende vender rigtigt mange fly fra København snyden sydpå, når de er kommet op i flyvehøjde.
Overordnet set er Spanien en klar nummer ét, efterfulgt af Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet. Hos charter-turisterne fører Grækenland.
Charter-turisterne udgør kun omkring fem procent af den samlede flytrafik i Københavns Lufthavn. Her ligger de græske øer Kreta og Rhodos klart i top.
Kreta alene tager imod 113.000 charter-gæster fra København her i sommer. De serviceres af direkte fly til lufthavnene i både Chania, Heraklion og Sitia på Kreta.
Her er Top-10 over sommerens mest populære soldestinationer med fly fra København:
- Malaga
- Barcelona
- Nice
- Palma de Mallorca
- Rom
- Milano
- Athen
- Bergamo
- Split
- Alicante
Med så stor travlhed fra i morgen anbefaler CPH, at man møder op i lufthavnen i meget god tid:
Det vil sige mindst to timer inden afgang til europæiske destinationer og tre timer, hvis man skal rejse uden for Schengen området som f.eks. til USA, Mellemøsten, Afrika eller Asien. Det gælder også, selvom man har tjekket ind hjemmefra.
Til sidst gem gode råd fra lufthavnen:
- Check ind hjemmefra, hvis flyselskabet tilbyder den mulighed.
- Mødetid i lufthavnen er to timer inden afrejse inden for Schengen-lande i Europa og tre timer inden afrejse til destinationer uden for Schengen-området.
- Pak din håndbagage rigtigt. Væsker skal være under 100 milliliter, som placeres i en genlukkelig 1-liter pose. Max. én pose pr. rejsende. Se eventuelt reglerne for håndbagage her,
- I sikkerhedskontrollen etableres et par særlige spor til familier med børn under 12 år. Følg dit fly i CPH App eller på www.cph.dk
(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)
Skriv et svar