Om godt tre uger åbner sommer-OL i Paris, der varer fra den 26. juli til den 11. august. Efterfølgende kommer så de paralympiske lege med start den 28. august.
I hele perioden før, under og mellem de to store sports-arrangementer vil der køre to gyldent lakerede Eurostar e320 lyntog på sporene i flere europæiske lande.
Lakeringen skal markere, at togene meget vel kan køre med guld-medalje-vindere ombord.
Eurostar har nemlig lavet aftaler med Storbritannien, Holland, Belgien og Tyskland om at køre med deres OL-deltagere til og fra Paris. I alt 2.000 sportsfolk og officials.
Desuden regner Eurostar også med at transportere to millioner turister til kæmpe-eventet i Paris i månederne juli til september.
For at klare den øgede efterspørgsel indsætter Eurostar op til otte ekstra tog mellem London og Paris på de mest travle OL-dage. Det ventes at være datoerne omkring OL’s åbnings- og afslutnings-ceremonier.
Ombord på de populære lyntog vil der blive serveret specielle olympisk inspirerede desserter i Business Premier, Standard Premier og Premier togvognene….
(Indledningsfoto til artiklen: Eurostar)
Skriv et svar