Da Danmarks exit fra fodbold-EM var en realitet forleden dag efter det ærgerlige 2-0 nederlag til Tyskland, fik rejseportaler, flyselskaber, rejsebureaer og charter-rejse-selskaber pludselig vildt travlt.
Det kan godt være, at fodbold er hot, men det er kun vigtigt at blive i Danmark, når man skal fejre landsholdets succes’er sammen med tusinder af andre danskere.
Samtidig så meteorologernes prognoser for juli alt andet end varme og solrige ud for Danmark. Så gjaldt det bare om at komme afsted med det samme nu, hvor skolernes sommerferie også var begyndt.
Ifølge den store rejseportal momondo.dk er der heldigvis fortsat gode muligheder for at komme afsted med fly til meget ok priser.
Hvis man er til de såkaldte ”last minute deals” har momondo en særlig sektion af sin hjemmeside til formålet.
Her kan man finde sidste-øjebliks tilbud på flyrejser til de mest populære sommerferie-destinationer i Europa.
Momondo har bl.a. fundet frem til fem oplagte destinationer i Europa, hvis man ikke har mere på lommen end 2.000 kroner til en tur/retur flybillet.
OK – Barcelona er det eneste af de fem foreslåede rejsemål, som har en strand med adgang til havet, men man kan selvfølgelig også tage på sommerferie for at opleve andet end vandpjaskeri og slagsmål om strandstole.
Momondo anbefaler bl.a. den østrigske hovedstad Wien, hvor flybilletterne i øjeblikket kun koster 1.245 kroner.
Ifølge vejrtjenesterne har Wien i øjeblikket tørvejr og temperaturer mellem 25 og 30 grader i skyggen….
(Indledningsfoto til artiklen: Andrej Lisakov / Unsplash+)
Skriv et svar