Mens mange andre storbyer ude i verden prøver at begrænse antallet af turister eller ligefrem straffer udenlandske besøgende med adgangs-gebyrer (Venedig), går København den modsatte vej.
Den danske hovedstad vil ligefrem belønne turister, hvis de opfører klima-mæssigt ordentligt, mens de opholder sig i København.
Fra på mandag den 15. juli åbner nemlig det spændende ”CopenPay” initiativ, som i første omgang skal køre frem til den 11. august. Bliver det en succes, skal ideen gentages næste år.
Konkret drejer CopenPay sig om, at udenlandske turister skal motiveres til at opføre sig mere bæredygtige ved hjælp af små præmier.
I den forbindelse er Københavns turist-bureau Wonderful Copenhagen gået i samarbejde med foreløbig 20 virksomheder og turist-attraktioner, som leverer belønningerne.
Fokus ligger på tre vigtige områder, som er vigtige for København i hovedstadens bestræbelser om at blive klima-neutral i 2025. De er cykling, offentlige transportmidler og hjælp til at holde byen ren.
I praksis kan det f.eks. være, at man får en kajak stillet gratis til rådighed, hvis man hjælper med at samle affald i havnen eller Københavns kanaler.
Gør man det samme i hovedstadens parker, får man foræret en kop kaffe og en kanelsnegl.
Leger man lidt gartner i Københavns Urban Garden skaffer en fri vegetarisk middag som tak, mens turister, der bruger bus, s-tog eller cykel, når de bevæger sig rundt i hovedstaden, kan vælge mellem en gratis havne-rundfart eller en drink i Kanalhuset eller på rooftop baren Level Six.
Turister kan også glæde sig til en gratis workshop i kunst, hvis de ankommer til Statens Museum for Kunst.
Endelig får man en gratis skitur ned ad Københavns CopenHill, hvis man som turist ankommer til Amager-værket på cykel eller med bus.
Interesserede turister kan enten tilmelde sig på Copenpays hjemmeside eller bare gå i gang. Om de så også gør det, bliver kontrolleret engang imellem. F.eks. af den benyttede cykel eller en busbillet.
København mangler ikke turister som sådan, men hovedstaden vil også bruge de udenlandske besøgende som motor for mere bæredygtighed.
Desuden skal turister tage hjem fra København med en oplevelse af, at de har gjort noget godt for klimaet i deres ferie.
Analyser viser nemlig, at 82 procent af turisterne gerne vil opføre sig klimarigtigt, men kun 22 procent har ændret deres livsstil derefter.
Hvis I ikke lige var klar over det, kører der 750.000 cykler rundt i København. Det er fire gange så mange som biler. 62 procent af indbyggerne bruger cykel til og fra arbejde eller skole….
(Indledningsfoto til artiklen: Visit Copenhagen)
Skriv et svar