Der findes mange årsager til, at rutefly afbryder deres rejser. Engang imellem er det en ret så usædvanlig.
Normalt er det tekniske problemer med fly eller sygdom ombord. Lejlighedsvis kan det også være passagerer, der er gået amok på grund af for meget alkohol.
Forleden var det en fysisk meget mindre grund til, at et American Airlines fly mellem Los Angeles og Miami, der foretog en sikkerheds-landing.
En passager havde nemlig fået kløen i hovedbunden og fandt, at hun havde fået lus. Også to andre passagerer, der sad ved siden af og bag den uheldige dame, der havde opdaget de små dyr.
Ifølge det amerikanske medie ”People” og flere TikTok indslag blev flyets kabine-personale alarmeret, og det orienterede straks piloterne ude i cockpittet.
Efter kort tids drøftelse besluttede luftkaptajnen – helt i overensstemmelse med den uheldige passagers krav – at afbryde flyveturen og foretage en nødlanding i nærmeste lufthavn. Det var i Phoenix i Arizona….
Efter landingen blev alle passagerer evakueret fra American Airlines flyet, mens passageren med lus i håret blev isoleret og fik manken vasket omgående med anti-luse-shampoo i lufthavnen.
Ingen kom til skade ved episoden – ud over forhåbentlig lusene. Et andet American Airlines fly fortsatte kort efter den afbrudte rejse med passagererne – minus den ramte dame – ombord.
(Indledningsfoto: Oxana Melis / Unsplash)
Skriv et svar