Norwegian flyver med stærk medvind, medmindre der kommer uforudsigelige hændelser som en uregerlig passager i går.
Han tvang en Norwegian maskine på vej fra København til Malaga til at foretage en sikkerheds-landing i Amsterdam.
Ingen kom til skade ved episoden, men flyet blev flere timer forsinket. Den psykotiske svenske passager blev overgivet til de hollandske myndigheder.
Bortset fra denne turbulens har Norwegian kun positive nyheder at melde om juli måned, hvor det norske flyselskab satte en ny passager-rekord.
2.857.128 personer købte billet i juli, når man lægger passager-tallene fra Norwegian og datterselskabet Widerøe til sammen. Det er det højeste siden før Corona i 2019.
De mange passagerer, hvoraf en stor del rejste ned til sol og varme i Sydeuropa, er en stigning på ni procent i forhold til juli sidste år.
Belægningen steg til 92,5 procent. Den fortæller, hvor stor en del af de tilbudte sæder i flyene faktisk blev solgt. Tal over 90 er meget flotte.
Til gengæld havde Norwegian lidt problemer med at få sine fly frem til tiden. Et problem, som alle europæiske flyselskaber kæmpede med i juli på grund af ekstra høj trafik og flere restriktioner i europæisk luftrum.
Kun to af tre Norwegian fly – 67,6 procent – nåede frem med mindre end et kvarters forsinkelse. 93 procent under en time for sent.
I juli havde Norwegian i gennemsnit 87 Boeing 737 fly i luften….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar