Danmarks ældste hotel – Dagmar – har ligget på Ribes Domkirkeplads siden 1581. Det vil sige, at man kan bo i 443 år gamle gemakker.
Københavns ældste er Hotel d’Angleterre på Kongens Nytorv. Det er 269 år gammelt og fra 1755. Danmarks formentlig mest kendte sted at overnatte.
Begge danske adresser er dog nærmest teenagere, når man sammenligner med verdens ældste hotel.
Det er Nishiyama Onsen Keiunkan i den japanske provinsby Hayakawa nær Tokyo og har taget imod betalende gæster siden det ottende århundrede. Mere præcist i 1.319 år!
Det har givet hotellet en plads i Guinness Book of Records, men ikke kun på grund af sin alder. Hotellet drives nemlig af den samme familie gennem alle årene – i 52. generation.
Nishiyama Onsen Keiunkan blev åbnet som landevejs-kro med overnatning i året 705 af en japaner ved navn Fujiwara Mahito.
Han har ladet hotellet gå i arv til sine efterkommere lige siden indtil 2017. Da ville ingen medlemmer af Mahito familien overtage hotellet. I stedet gik det videre til hotellets mange-årige direktør.
Selv efter 1.319 år er den oprindelige landevejskro fortsat en god forretning. En overnatning begynder ved 361 euro eller ca. xxxx danske kroner.
Hotellet har 37 værelser – nogle med badeværelser, der ligger i det fri. Ikke helt samme luksus, som det f.eks. er tilfældet med Hotel d’Angleterre i København.
Mange besøger også Nishiyama Onsen Keiunkan for at bade i en eller flere af de fire varme kilder, der ligger som nabo til hotellet.
Værelserne skal være indrettet i moderne stil kombineret med urgamle japanske traditioner. Mange har udsigt til Japans største turist-attraktion Mount Fuji, der ligger ca. to timers kørsel borte i bil.
I øvrigt – verdens næst-ældste hotel ligger også i Japan. Det er Hoshi Ryokan, der kun er 13 år yngre end Nishiyama.
Måske det var en idé at kigge forbi disse to hoteller, når man tager på ferie i Japan. Dette fjern-østlige og fascinerende land har udviklet sig til at være et hotspot for europæiske turister i de seneste par år….
(Indledningsfoto til artiklen: Boltor / Wikimedia)
Skriv et svar