Omkring 700.000 gæster besøger hvert år forlystelsesparken Fårup Sommerland i Nordjylland.
Den absolutte højsæson er nu ved at være overstået. Derfor bliver der lidt mere luft til at indlede forberedelserne til 2025, hvor sommerlandet fylder 50 år.s
Det sker bl.a. med en gennemgribende renovering, der starter i dag. Det sker, mens gæsterne fortsat har fuld adgang til parkens mange forlystelser og aktiviteter i resten af sæsonen.
Fårup Sommerland får bl.a. et spritnyt indgangs-område med mere plads. Der kommer også flere nye butikker, en ny café og hjemmelavet is fra eget ismejeri. Desuden forbedres parkens toiletter og handicap-faciliteter.
Alle de nye ting indvies i påsken 2025, hvor parken også skyder sin sæson nummer 50 i gang.
Den nuværende 2024-sæson har budt på fornuftige besøgstal på trods det lunefulde sommervejr.
Parken regner således med, at 2024 vil placere sig i Top-5 over de bedste sæsoner målt på besøgstal, siden parken åbnede i 1975.
”Som mange andre i turist-branchen er vi påvirket af vind og vejr samt en generel lavere gæste-aktivitet i højsæsonen, end vi har været vant,” fortæller Niels Jørgen Jensen. Han er direktør for Fårup Sommerland.
”I højsæsonen har vi haft lidt færre besøgende, men til gengæld har der været stor efterspørgsel på overnatninger i både Hotel Fårup og Skovbrynet. Her har især trætop-hytter og glamping telte været populære,” fortsætter han.
Fårup Sommerland blev i 2023 kåret som Danmarks bedste attraktion ved Danish Travel Awards og modtog prisen for Danmarks bedste børne-oplevelse af Min By Media.
Tidligere har Fårup Sommerland to år i træk vundet titlen som Europas bedste forlystelsespark med under 1,5 millioner gæster. Desuden har to gange været Nordens bedste sommerland….
(Indledningsfoto til artiklen: Fårup Sommerland)
Skriv et svar