Alle, der har rejst til London med fly, har erfaret på egen krop, at der er laaangt fra de store lufthavne og ind til centrum i den engelske hovedstad.
Der er dog én undtagelse. Nemlig, hvis man har været så heldig at få en flyafgang til den lille London City Airport.
Den ligger 10 kilometer øst for London City og fem kilometer fra den britiske hovedstads finans-center Canary Wharf.
Af samme grund har lufthavnen måttet acceptere kraftige begrænsninger på grund af støj og forurening. Flyene er også små i sammenligning med f.eks. dem i London Heathrow
Indtil nu har London City Airport haft maksimalt 6,5 millioner passagerer om året gennem sine kun 15 gates.
Til sammenligning havde Londons største lufthavn – Heathrow – over 79 millioner rejsende sidste år.
London City Airport har længe kæmpet for at få lov til at udvide, og den kamp ser nu ud til at lykkes.
I hvert fald meddeler det britiske transport-ministerium, at lufthavnen får lov til at øge sit passagertal til ni millioner om året.
Samtidig kan London City Airport åbne tre ekstra morgen-flyvninger på hverdage.
Til gengæld har lufthavnen ikke fået lov til at udvide sine åbningstider. Lige nu har den åben fra klokken 04:45 til 22:00 på hverdage, 04:45 til 13:00 på lørdage og 10:45 til 22:00 på søndage,
London City Airport har omkring et dusin faste ruter til andre destinationer i Storbritannien og Europa.
Flyselskaber i den lille lufthavn er bl.a. KLM, Lufthansa, Luxair, British Airways, Swiss, ITA og LOT Polish Airliness.
Til og fra Danmark er der kun en direkte rute i Billund med Sun-Air for British Airways. For nogle år tilbage fløj SAS også mellem København og London City Airport.
Til sidst kan jeg måske lige nævne, at London har seks internationale lufthavne:
Heathrow (LHR), Gatwick (LGW), Luton (LTN), Stansted (STN), Southend (SEN) og City Airport (LCY)….
(Indledningsfoto til artiklen: London City Airport)
Skriv et svar