Venskaber er blevet trendy igen. I alle aldersgrupper. Vi mødes mere med venner privat i fritiden, på cafe og værtshus – eller i sommerhus.
En ny rundspørge, som Jysk Analyse har lavet for den store fritidshus-udlejer NOVASOL, afslører, at 43 procent af danskerne har været i sommerhus med vennerne i de seneste tre år.
28 procent ser det ligefrem som en sjælden mulighed for at være sammen med venner, mens 22 procent har gjort det til en årlig begivenhed.
“Sommerhuse er en særlig social form – både tidsligt og geografisk. Geografisk set giver det at tage væk fra sit hjem og opholde sig et andet sted en mulighed for at bryde med hverdagens rutiner. Tidsmæssigt er det også en særlig oplevelse, da et sommerhus ophold involverer en eller flere overnatninger, hvilket adskiller det fra en almindelig middag i byen eller en kort bytur,” forklarer antropologen Kristoffer Albris.
Han tilføjer, at den øgede tidsramme sammen med vennerne skaber en mulighed for større fordybelse med normalt. Den vil mange gerne opleve i stedet for times samvær efter f.eks. arbejdstid.
Den nye analyse viser også, at det især er hos de ældre mellem 66 og 75 år, hvor flest har gjort sommerhus-turen med venner til en tradition. Det er den hos 31 procent.
Knap så meget tradition er den hos de 36- til 45-årige og de 46- til 55-årige. Her har 24 procent indført venne-mødet som en fast årlig begivenhed….
(Indledningsfoto til artiklen: Halfpoint / Adobe Stock / NOVASOL)
Skriv et svar