Mens Lufthansa vil eksperimentere med at gen-indføre gratis måltider og drikkevarer på Economy Class ruter i Europa, ser rivalerne fra Air France ud til at flyve den præcist modsatte vej.
Fra 2025 vil Air France nemlig indføre et ”buy-on-board” system på en række af sine korte og mellem-lange ruter, skriver nyheds-mediet ”Euronews.”
Dermed skærer franskmændene en af sine fordele i forhold til lavpris-selskaber som Ryanair eller easyJet bort.
Hidtil har Air France nemlig serveret gratis sandwiches og drikkevarer på Economy på de fleste af sine ruter i Europa.
I første omgang vil Air France introducere den nye betalings-ordning på ruterne fra Charles de Gaulle lufthavnen i Paris til Helsinki og Lissabon.
Bliver ordningen en succes, vil Air France formentlig udvide den til mange flere flyruter.
Helt undvære gratis vådt og tørt på de berørte ruter skal Air France’ passagerer dog ikke:
På Economy Class vil de fortsat få tilbudt en flaske vand eller en kop te eller kaffe plus en lille snack.
Rejsende på Business Class vil ikke mærke nogen forskel. De vil også fortsat få tilbudt et komplet måltid gratis sammen med vin, van dog varme drikkevarer.
Som alle andre flyselskaber, som skærer ned i service, bruger Air France argumentet om, at alt er blevet dyrere og, at der skal spares på omkostningerne.
Der findes også en anden god begrundelse:
Hvis et fly skal have gratis mad og drikkevarer med til alle passagerer, vil der uundgåeligt opstå e masse madspild.
Ifølge flyselskabernes branche-organisation IATA blev der genereret 1,14 millioner tons madspild i 2023 fra catering i passagerfly….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar