Masse-turisme er en af de store killers af koralrev.
Det så man bl.a. på Thailands berømte xxx Beach, der måtte lukkes i længere perioder, så koralrev og øvrige natur kunne komme sig over de mange turisters besøg.
I Maya Bay, der blev berømt i filmen “The Beach”, var situationen ekstra gal.
Her var der nemlig gået mode i at spadsere på koralrevene under vand. Nogle vil kalde det at stampe rundt på de sarte koraller.
I Vietnam forsøger man nu med et projekt, hvor turister bliver direkte involveret i at vedligeholde landets smukke koralrev.
Koraller er små dyr, der har det meget svært med verdenshavenes opvarmning, og at saltvandet er blevet mere surt i de senere år.
Nu er det fem-stjernede Villa Le Corail Gran Melia luksus-hotel i Nha Trang i det sydlige Vietnam gået i gang med et projekt, der kombinerer bæredygtig turisme med konstruktiv beskyttelse af havet.
Projektet indledes med en workshop, hvor deltagerne lærer alt om koraller og deres liv. Efterfølgende sejles gæsterne ud til et nærliggende koralrev, hvor de udstyres med dykkerdragt.
Sammen med eksperter dykker de så ned og får lov til at plante deres egne koraller, hvis liv og vækst de senere kan følge via internet.
Nha Trang området blev ramt af en stor taifun storm i 2017. Sammen med vand-forurening, overfiskning og ankomsten af en særlig søstjerne, hvis livret koraller har det skadet de lokale rev alvorligt.
Siden har man forsøgt at redde revet ved at ”opdrætte” nye koraller på to måder:
Den ene er en slags drivhuse i vandet, hvor man dyrker specielt modstands-dygtige koral-typer på lange snører.
Når korallerne har vokset sig stærke nok, ”transplanteres” de to kunstige rev bygget af beton. De første resultater kan allerede beundres efter et år.
Den anden er at lade turister hjælpe med at beplante stativer på havbunden, hvor korallerne kan vokse op på en særlig illustrativ måde.
Nha Trang er langt fra det eneste initiativ, der forsøger at redde koralrev gennem kunstig opdræt af nye polypdyr.
Briten Jason deCaires Taylor har f.eks. placeret hundreder af skulpturer på havbunden i Karibien og i Stillehavet, der langsomt skal forvandles til kunstige koralrev.
På Bahamas øerne benytter Coral Vita undervands-farmen såkaldt mikro-fragmentering til at dyre koraller op til 50 gange, end det normalt tager i naturen….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar