Med fart på solrige ferie-oplevelser i de syd-europæiske ferie-favoritter og et erhvervsliv, der er kommet op i gear efter sommerferien, var der fremgang over hele linjen i Aalborg Lufthavn i september.
Næsten 160.000 passagerer satte kurs mod bl.a. Malaga, Mallorca og det græske ø-hav. De var med til at gøre september til ikke blot den største rejsemåned i seks år, men også den næstbedste nogensinde i lufthavnens historie.
Mere præcist gik 159.624 flyrejsende gennem Aalborg Lufthavns terminaler og gates i den forløbne måned. Det er 5,9 procent flere end i september 2023.
Ud over de mange charter-gæster kunne den nordjyske lufthavn også mærke en stigning i rute-trafikken til og fra udlandet. Her gik der især mange fly til Amsterdam, Malaga og Oslo.
Ruten mellem Aalborg og København er fortsat lufthavnens størrelse. Den oplevede en fremgang i september med 3,9 procent flere passagerer.
De lokkes bl.a. af større events og arrangementer, der holdes i Aalborg. I september var det f.eks. World Firefighters Games 2024, mens det næste er en stor europæisk bæredygtigheds-konference….
(Indledningsfoto til artiklen: Aalborg Lufthavn)
Skriv et svar