Efterårsferien er kun lige skudt i gang, før danskerne begynder at planlægge juleferien.
Også den må gerne foregå under sol og palmer fremfor at kigge på gråvejr, kulde, slud og blæst. Rigtig hvid jul har vi ikke haft i Danmark i mange år.
Danmarks tredje-største charter-ferie-selskab Apollo fortæller således, at over halvdelen af alle julerejser sydpå er udsolgt. Hver dag bliver der købt mange flere.
Det passer jo meget godt sammen med, at supermarkederne har sat de første juleting frem på hylderne. Slik og chokolade og kager. Side om side med Halloween tingene, der jo holdes den 31. oktober.
”Den vigtigste årsag til julerejsernes ekstra store popularitet er nok timingen i år. Juleaften falder på en tirsdag, hvilket gør det muligt at tage en hel uge i varmen næsten uden at røre sin feriekonto,” forklarer Glenn Bisgaard. Han er salgsdirektør hos Apollo Rejser.
I vinter-månederne er danskerne meget glade for at holde ferie på De Kanariske Øer. Fuerteventura topper således Apollos juleferie destinationer foran Gran Canaria.
Selvom hoved-argumentet for at tage af sted sydpå i julen er selvfølgelig at slappe af og slippe på stress, betyder det dog langt fra, at alle danskere tilbringer julen på en liggestol.
Tværtimod kan Apollo nemlig mærke en stigende interesse for aktivitets-ferier. Blandt de mest efterspurgte hoteller er Apollo Sports hotellerne Playitas Resort på Fuerteventura, det nye Monte Feliz på Gran Canaria og Aqua Vista – Powered by Playitas i Hurghada….
(Indledningsfoto til artiklen: Nick Fewings / Unsplash)
Skriv et svar