Først var det Norwegian, der forlovede sig med den norske rejsekonge Petter Stordalens hotelkæder i Strawberry koncernen.
Her skabte de ”spenn” valutaen, der er basis i et fælles kunde- og loyalitets-program for flyselskab og hoteller som f.eks. Clarion, Comfort og Quality.
Nu følger de to’s værste konkurrenter efter i et lignende fremstød.
I dag har SAS og Scandic kæden med 230 hoteller offentliggjort et strategisk samarbejde, hvor man sammenkører de to rejse-giganters loyalitets-programmer fra begyndelsen af 2025.
Det nye samarbejde har fået titlen ”Friends with benefits”. Det dækker SAS Eurobonus og Scandic Friends programmerne, hvor brugere kan optjene point på kryds og tværs af de to.
Tilsammen har SAS Eurobonus og Scandic Friends over 11 millioner medlemmer – alene de otte millioner hos SAS.
Med andre ord er der tale om det klart største fælles loyalitets-initiativ i nordisk rejse-industri.
Indledningsvis vil de to kunde-programmer blive kørt sammen fra første kvartal næste år, hvor point-givning osv. bliver samkørt.
Yderligere tiltag og fælles marketing aktiviteter med kunde-fordele vil blive præsenteret senere næste år….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar