Allerede inden Corona pandemien var turisme og rejser det stærkest stigende område af verdens-økonomien.
Ni år i træk lige før 2019 oversteg væksten i den globale rejse og turisme sektor fremgangen i alle andre industrier og sektorer.
Nu er turisme og rejser tilbage i samme tempo, fortæller organisationen World Travel & Tourism Council (WTTC).
Her i 2024 og fem år frem ventes sektoren at bidrage med 3,6 procent til verdens-økonomien. Det er mere end både finans-sektoren og it-industrien med bl.a. AI.
Styrken i rejser og turisme bliver endnu mere tydelig, når man kigger nærmere på de to største bidrag-ydere til verdens brutto-værdi-tilvækst (GVA).
Mens it, tele og kommunikation havde kronede dage under pandemien, stod turisme og rejser bomstille i den periode.
Hjemme-arbejde, e-handel og store fornyelser i sundheds-relateret teknologi krævede nytænkning i digital kommunikation, så it-fabrikanter kunne ansætte masser af nyt personale.
Helt modsat flyselskaber, hoteller, krydstogt-rederier, lufthavne og rejse-bureauer, der måtte uddele fyresedler i tusindvis.
Denne tidsperiode med relativ fremgang for tech er nu gået ned i gear efter masse-afskedigelser hos industriens store spillere i 2022 og 2023.
Til gengæld er rejser og turisme kommet på vingerne igen for alvor. Bl.a. fordi vores samfund – modsat teknologi og finans-sektor – er drevet af menneskers lyst og behov for at bevæge sig.
Denne trend ikke kun stimulerer den økonomiske vækst. Den bidrager også til en mere globaliseret verden og en stigende kontakt mellem mennesker fra forskellige dele af verden….
(Indledningsfoto til artiklen: Shlomo Shalev / Unsplash)
(Infografik: Statista.com)
Skriv et svar