Uden sammenligning er EuroBonus den største brugerklub eller loyalitets-program i den skandinaviske rejsebranche.
Det er netop blevet bevist, hvor SAS har kunnet byde velkommen til Eurobonus medlem nummer otte million. Vedkommende bor i norske Bergen.
EuroBonus blev introduceret helt tilbage i 1992, og i tiden derefter har SAS’ gode idé været et forbillede for mange andre flyselskabers loyalitets-programmer.
Lige nu er EuroBonus dog fløjet ind i problemer, som SAS tilsyneladende har forsøgt at skjule eller dysse ned.
SAS er nemlig skiftet fra Star Alliance til SkyTeam samarbejdet, og i den forbindelse har det ikke overraskende været svært at integrere databaser med de mange millioner Eurobonus medlemmer i 20 nye flyselskabers it-systemer.
Målet er selvfølgelig, at EuroBonus medlemmer skal kunne optjene nye point og bruge deres eksisterende bonus-point hos de nye partnere.
For eksempel skal EuroBonus Gold medlemmer få adgang til over 750 lufthavns lounges verden over.
Desuden skal de kunne optjene point på næsten en million hoteller, der har en aftale med SkyTeam alliancen.
Ifølge SAS har EuroBonus især oplevet en fremgang af yngre medlemmer i aldersgrupperne 19 til 20 og 30 til 39 år.
Historisk set har EuroBonus været domineret af forretnings-rejsende, men også dét er ved at ændre sig.
Nu er mange flere unge fritids-rejsende kommet til, og de vil gerne opleve eventyr og flyve til destinationer, som tidligere kun sjældent blev besøgt.
Eurobonus programmet går også videre end til selve rejsen og opholdet på hoteller. Medlemmer kan også optjene point ved at købe med kreditkort, på shopping eller købe udstyr til deres hjem.
I den forbindelse har EuroBonus i de senere måneder indgået nye partnerskaber med bl.a. Scandic hotelkæden og den danske Lunar Bank.
SAS bruger også EuroBonus til at fremme sin strategi om en mere grøn og bæredygtig transport i fremtiden:
Det sker f.eks. gennem Conscious Traveler initiativet, hvor allerede næsten 100.000 medlemmer kan tage beslutninger om, at deres flyrejser skal efterlade et mindre CO2 aftryk end tidligere….
(Indledningsfoto til artiklen: Lunar Bank)
Skriv et svar