Spanien har åbenbart Europas skrappeste forbruger-love eller i det mindste myndigheder, der fortolker EU’s regler på den mest hårdhændede måde.
Sådan må i hvert fald en håndfuld flyselskaber i lavpris-kategorien føle, efter at de i dag er blevet idømt bøder på tilsammen 179 millioner euro. Det svarer til godt 1,3 milliarder kroner.
Bøderne skal betales af Ryanair. easyJet, Norwegian og de to spanske Vueling og Volotea.
De skal alle i mere eller mindre grad have overtrådt de spanske regler, der bl.a. forbyder flyselskaber at tage penge for større håndbagage, sædevalg og for udprintning af boarding-kort på papir.
Sagen har kørt siden maj, hvor det spanske forbruger-beskyttelses-ministerium annoncerede, at man ville udstede de store bøder.
I mellemtiden har flyselskaberne haft mulighed for at gøre indsigelser, men de er alle blevet afvist nu.
Resultatet er, at Ryanair skal betale den langt største bøde på 108 millioner euro.
Vueling kan nøjes med 39 millioner euro, mens easyJet skal bløde 29, Norwegian 1,6 og Volotea 1,2 million euro.
Den spanske branche-organisation for luftfart – ALA – har straks reageret ved at bringe bøde-forlæggene for en civil domstol….
(Indledningsfoto til artiklen: Ivan Mihajlovic / Unsplash)
Skriv et svar