Det er efterhånden adskillige år siden, at vi har haft rigtig hvid jul i Danmark.
Altså ikke det på julekort og i julefilmene, men den ægte våde og kolde vare udendørs, som mange elsker især til jul, mens andre gruer for at skulle ud at skrabe fra fortove og veje i feriedagene.
Men hvis man nu hører til den lidt romantiske type, der gerne vil have vejret til at time med teksten i julesangene – hvor skal man så tage hen i denne jul?
Det tyske medie ”Travelbook” har undersøgt statistiske vejr-prognoser for at finde en række næsten snesikre destinationer at rejse.
”Næsten”, fordi selv rejsemål højt oppe i Alperne eller langt borte i Alaska har haft juledage i de senere år, hvor sneen blev væk. Sikkert takket være den globale klima-opvarmning.
Analytikerne tør dog godt stikke hånden i ilden – undskyld i snedriven – at de følgende syv steder verden over vil have den allerhøjeste snegaranti i den kommende jul og nytår.
Rovaniemi i Finland
Lad os tage julemandens hjemby først. Her er der nemlig en stor sandsynlighed for at møde mange andre turister i denne december.
Rovaniemi i Finland – tæt på polarcirklen – har nemlig udviklet sig til at være et ægte ”hot spot” i år, hvor talrige flyselskaber sender rutefly op til hver dag i vinter.
Quebec i Canada
Snedækkede trækroner og veje, søen frosset til. Et typisk billede på den canadiske vinter.
Derfor er Canada ikke bange for at give snegaranti i det meste af landet denne jul.
Hvis man vil være sikker, er Quebec regionen oppe i det nord-østlige del af Canada et ekstra godt bud.
Her kan man ikke kun møde vilde isbjørne ved Hudson Bay, men også dyrke masser af vintersport.
Damüls i Østrig
Denne lille østrigske landsby med kun 300 indbyggere blev allerede i 2006 kåret som verdens mest snerige by.
Hvid jul tør Damüls stribe af hoteller og kroer også godt give i år. Landsbyen ligger nemlig i 1.430 meters højde og lever af turister vinter som sommer.
Hvid jul i Island
Island er normalt ikke det land, som folk forbinder med smuk hvid ferie. Mange tænker snarere på varme kilder og gloende vulkan udbrud.
Der er dog også mange sletter og bjerge, hvor man kan fejre hvid jul. Er man heldig, er himlen samtidig farvet af smukt nordlys.
Lapland
Når vi nu er ved nordlyset, vender vi lige tilbage til Finland, der har meget andet hvidt at byde på end julemandens hjemby.
Finlands nordligste region – Lapland – er mest kendt for midnatssol, rener, gamle lappiske traditioner, langrends-ski – og masser af sne.
Fra december til marts er alt her dækket af et tykt snelag, mens de mange søer er frosne, så man kan dyrke is-fiskeri. Men lige en advarsel – der kan også være maajet koldt.
Stoos i Schweiz
Damüls i Østrig er lille. Med sine kun 150 faste indbyggere er Stoos i Schweiz endnu mindre.
Alligevel har landsbyen 1.300 meter oppe i Alperne plads til over 2.000 feriegæster ad gangen i sine hoteller kroer.
Stoos har al adgang forbudt for biler. De ville alligevel have svært ved at komme frem med de store mængder sne, som byen venter til jul og nytår.
Aspen i USA
Amerikanernes mest berømte – og helt sikkert også dyreste – skisport-destination – må naturligvis ikke mangle på denne sne-sikre liste.
Hen over jul og nytår – og i det meste af tvinteren – er Aspen i delstaten Colorado overfyldt med rige amerikanere og kendisser fra film, tv, politik og musik.
Mange af dem kommer aldrig rigtigt ud i sneen – den er jo æddv kold og våd – men tilbringer i stedet deres vinterferie i kostbare hoteller, barer, restauranter og butikker. Naturligvis iført pels eller det seneste nye i designer-tøj til skiløb….
(Indledningsfoto til artiklen: )
Skriv et svar