Det er fedt at være på ferie, men det er måske endnu federe at holde ferie, hvis man har mulighed for at møde jævnaldrende, som man deler interesserer med.
Danmarks tredje-største charter-rejse-udbyder Apollo har øjnet et hul i markedet og vil derfor udvide sine i forvejen succesrige aktive ferier med et særligt fokus på til unge.
Apollo Youth Camp indrettes på udvalgte Apollo Mondo Family hoteller, hvor større børn og unge nu for deres helt egen klub med sport og aktiviteter.
Apollo er i forvejen Nordens største arrangør af trænings-rejser med en stribe deciderede sports-hoteller og et separat sports-akademi for børn i skolernes ferier.
Det nye Apollo Youth Camp henvender sig til aldersgruppen otte til 14 år. Vinterferien bliver starten, og det er meningen, at campet skal holdes i alle skoleferier fremover.
Gennem Apollo Youth Camp tilbydes et dagligt aktivitets-program i hele ferieugen, hvor de unge, under vejledning af erfarne instruktører, får mulighed for at afprøve og lære mange forskellige trænings-former og sportsgrene:
Alt lige fra funktionel træning, svømning , vandsport og dans, til padel, parkour, fodbold, beach-volley, basketball og bordtennis.
På samme måde som i Apollos øvrige trænings-events og sports-akademi for børn vælger man selv, hvad og hvor meget man vil deltage i.
Alt i alt vil de unge kunne fylde ferie-ugen med op til 30 timers idræt og fysisk aktivitet i et miljø med fokus på det sociale.
Her i vinteren 2025 foregår Youth Camp på to af Apollos mest populære koncept-hoteller for familier.
Det er Maspalomas Dunas på Gran Canaria og Beach Albatros i Hurghada. Tilbuddet vil gælde på begge hoteller i både vinterferien og påskeferien 2025.
Apollo Youth Camp vil desuden blive lanceret på udvalgte Mondo Family-hoteller i sommersæsonen – herunder flagskibet Mythos Beach Resort på Rhodos, Caldera Beach på Kreta og Gold Island i Alanya, Tyrkiet….
(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)
Skriv et svar