Normalt kappes flyselskaber mest om, hvor mange passagerer de transporterer, hvor mange fly de har i flåden, eller hvor mange ruter de håndterer med deres passagerfly.
I øjeblikket er der også gået lidt mode i at overhale hinanden i verdens længste non-stop ruter. De går som regel til Australien og New Zealand eller flyver mellem Singapore og New York.
Turkish Airlines har nu overgået alle andre og er blevet optaget i Guinness Book of Records som ”flest lande fløjet til at et flyselskab”. Mere præcist er det 120 forskellige lande.
Overrækkelse af Guiness Award’en foregik i Santiago i Chile, hvor Turkish Airlines tilføjede den nyeste non-stop rute til sit netværk.
Rent faktisk starter og lander de hvidt og rødt lakerede Turkish Airlines passagerfly i end flere lande end de officielt anerkendte 120.
Når man indregner de ruter, som flyselskabet i øjeblikket har midlertidigt lukket, kommer tallet op på over 130.
I Danmark flyver Turkish Airlines med passagerer mellem København og Istanbul, ligesom selskabet har en fragtrute til Billund. I USA flyver Turkish non-stop til ti forskellige lufthavne.
Turkish Airlines er del af Star Alliance, som SAS også tidligere var medlem af. Tyrkerne råder over i alt 474 passager- og cargo-fly.
Selskabet har for nylig udvidet sit netværk af forbindelser mellem Istanbul og Australien. Det skete med Turkish hidtil længste rute til Sydney. I forvejen flyver Turkish Airlines til Melbourne.
Den er på ca. 14.900 kilometer. Flyveturen tager 19 timer med en kort mellemlanding i Kuala Lumpur i Malaysia undervejs.
Den gennemføres fire gange om ugen med Airbus A350-900 maskiner, der har 32 pladser i Business Class og 297 på Economy.
Turkish Airlines har sågar planer om at flyve fra Istanbul til Auckland i New Zealand uden mellemlandinger undervejs.
Det skal ske med de 15 nye Airbus A350-1000 maskiner, som flyselskabet har bestilt. Med 17.225 kilometer og 20 timer i luften vil det være verdens længste non-stop flyvetur.
Turkish Airlines er desuden i færd med at opgradere sin Business Class med skydedøre mellem sæder og mellemgange, så passagerer får en mere privat oplevelse.
De får samtidig en større 22 tommers tv- og computer-skærm at kigge på i deres små kabiner, hvor sæderne kan klappes ud til en seng i fuld længde.
Endelig har Turkish Airlines planer om at tilbyde gratis høj-hastigheds Wi-Fi til alle sine passagerer med start i 2025….
(Indledningsfoto til artiklen: Alireza Akhlaghi / Unsplash)
Skriv et svar