Selvfølgelig er det vigtigt at vide, hvordan danskerne køber deres næste sommerferie. Er der mon særlig trends og nye krav, som rejsebureauer, hoteller og hele turist-industrien skal tage hensyn til?
Endnu mere interessant er det dog at vide og forberede sig på tendenser på lidt længere sigt. F.eks. i de næste fem år frem til 2030.
Dem har den store dansk-baserede rejseportal momondo.dk forsøgt at spotte i et samarbejde med søster-selskabet Kayak samt analytikerne og fremtids-forskerne fra The Future Laboratory i London.
Det er der kommet den nye rapport ”What the Future” ud af, som både skitserer otte globale mega-trends i rejsebranchen i de kommende år og kigger nærmere på, hvad specielt danske rejsende gerne vil have.
Danskerne går således efter fire store trends:
Den ene er ”city jumping”, hvor rejsende vil besøge flere destinationer på samme tur. Det ønske opfylder et enkelt af de store charter-rejse-operatører i Danmark allerede i bl.a. Grækenland, men mange andre vil også gøre det i de kommende år.
”Feed-booking” er et andet dansk fænomen, vi vil se meget mere til. Det er sociale medier, der går fra inspirations-kilder som i dag til direkte booking platforme i fremtiden.
Den tredje trend med særlig fokus i Danmark er så AI rejse-agenter, hvor kunstig intelligens bliver en central aktør i rejse-planlægningen. Om et par år vil mange af os bruge AI som en personlig rejse-assistent.
Endelig vil den fjerde dansk-inspirerede tendens være Low Intensity Travel. Det er fokus på mindre besøgte rejsemål som en del af mere klima-bevidste ferier.
Derudover viser den nye undersøgelse fra momondos nye rapport, at fremtidens rejser bliver mere personlige, wellness-fokuserede og teknologi-drevne med alt fra virtuelle hotel-rundvisninger til spirituelle oplevelser, der styrker krop og sjæl.
I den nye rapport indgår flere sociale og kulturelle analyser, interview med rejse-eksperter samt data fra 9.100 hyppigt rejsende fra ni lande, som har besvaret et spørgeskema.
Her er så de otte globale forudsigelser om rejser frem mod 2030, som kommer fra momondo, Kayak og The Future Laboratory:
AI agenter indtager scenen
Kunstig intelligens kommer til at overtage mere og mere af rejse-planlægningen. AI agenter kan i fremtiden stå for alt fra personlige anbefalinger til automatiske bookinger.
38 procent af de rejsende efterlyser mere fleksibilitet. 37 procent vil gerne have mere personligt tilpassede rejseplaner, mens 17 procent ser AI som en vigtig af deres fremtidige rejse-oplevelse.
Allerede i dag hjælper kunstig intelligens med kundeservice ved f.eks. forsinkelser og ændringer i rejseplaner. Individuelle anbefalinger er en stor succes, så det næste skridt bliver nok automatiserede bookinger.
City Jumping i vækst
Flere rejsende vælger ferier med flere stop undervejs fremfor som hidtil at holde ferie et enkelt sted.
66 procent af de adspurgte i analysen vil prioritere flere destinationer på samme rejse i de kommende år. Globale lempelser af visa-regler kan understøtte denne trend.
Vitamin T – sundhed bliver rejse-fokus
Om få år vil værdien af en ferierejse bliver målt på dens bidrag til brugerens velvære og sundhed.
Efterspørgslen på wellness-rejser er stigende, og søgeordet ”pool” er det mest brugte i forbindelse med hoteller – tæt fulgt af boblebade, spa og fitness.
60 procent prioriterer afslapning i ferien, mens 13 procent vægter sundhed og velvære højest.
Feed-booking
Dette udtryk stammer fra de sociale medier, der i fremtiden vil udvikle sig til at være rejse-butikker og booking direkte fra deres ”feed” område eller ”nyheds-strømmen” i det sociale medie.
Allerede nu benytter 36 procent af de rejsende sociale medier som inspiration til deres næste ferier. Det gælder nok især video-tunge medier som f.eks. Instagram, TikTok og Facebook.
Virtuelle rejser
Ny teknologi kommer i de næste år til at præge de måder, vi rejser på. Det kan f.eks. være gennem holografiske concierge-tjenester og automatisk refundering af flybilletter.
35 procent af respondenterne i den nye rapport forventer virtuelle forhånds-visninger af hotel-værelser. Samtidig vil 10 procent af alle flypassagerer gerne have Virtual Reality underholdning ombord.
Low Intensity Travel bliver et hit
Klima-aftryk og overturisme er en stigende bekymring hos ferie-rejsende, og den vil blive endnu stærkere i de kommende år. I øjeblikket bliver de fremhævet af 14 procent.
Derfor Low Intensity Travel (LIT) sagtens gå hen og blive et hit. Det er ferie-rejser til mindre turistede destinationer.
Spirituelle eventyr vinder frem
Rejser, der kombinerer personlig udvikling og udforskning vinder i popularitet. Fra ”silent retreats” til genealogiske undersøgelser.
Flere rejsende søger oplevelser, der ikke kun bringer dem ud hjemmefra, men også hjem og tættere på sig selv.
Illoyalitet bliver trendy
Kunde- og loyalitets-programmer hos f.eks. flyselskaber og hotelkæder er allerede meget udbredte, fordi de opsamlede point kan skaffe rabatter og lavere priser.
Ifølge momondos nye rapport håber de rejsende, at programmerne kan blive mere fleksible og personlige end typisk i dag.
29 procent ønsker således mere personlige belønninger, og 32 procent efterlyser refunderinger, når priserne falder….
(Indledningsfoto til artiklen: Recal Media / Pexels)
Skriv et svar