Hotel Odeon i Odense, der ligger i det historiske H.C. Andersen kvarter midt i byen, har hidtil kørt helt selvstændigt.
Fra den 4. marts bliver Odeon imidlertid en del af den norske Strawberry koncern, som ejes af den farverige rejsekonge Petter Stordale
Hotel Odeon bliver en del af Strawberry koncernens selvstændige brands, der bl.a. omfatter Villa Copenhagen, Admiral Hotel i København og det nye HOBO København, som ventes åbnet senere i 2025.
Hotel Odeon åbnede i det centrale Odense i 2018. Hotellet har 234 værelser, mødefaciliteter og en restaurant, der drives af Meyer Group.
Odeon er samtidig det bedst anmeldte hotel i Odense på den internationale rejseportal Tripadvisor.
Med optagelsen i den norske hotelgruppe får Odeons gæster også adgang til Strawberrys relativt nye loyalitets-program Spenn, som er oprettet i samarbejde med flyselskabet Norwegian.
Hotel Odeon er en del af koncernen Odense Sport & Event, der ejes af den fynske rigmand Niels Thorborg.
I koncernen indgår også Odense Boldklub i Superligaen, Odense Congress Center, koncert-arrangøren Live Culture, catering-firmaeet Smag & Smil, Odense Eventyr Golf samt hotellerne Stella Maris på Sydfyn og Best Western Plus i Odense.
Petter Stordalens Strawberry gruppe er meget større og indeholder bl.a. Danmarks største charter-ferie-selskab Spies.
Hoteldelen af Strawberry omfatter flere kæder med tilsammen knap 250 adresser i Norge, Danmark, Sverige, Finland, Litauen og Finland….
(Indledningsfoto til artiklen: Hotel Odeon)
Skriv et svar