Som så mange andre virksomheder i rejsebranchen laver Airbnb også en status over trends og forventede hits i det nye år. Altså 2025.
Ligesom sidste år er oplevelses-rejser trendy. Samtidig viser Airbnb’s tal, at rigtigt mange søger på lejeboliger i byer og destinationer, der har store events at byde på.
Airbnb’s nye Top-25 liste bygger på rejsemål, der er vokset kraftigst i efterspørgslen hos både familie, singles og grupper.
Med på listen er også flere af de byer, der var erklæret som de mest trendy sidste år. Det er bl.a. Vancouver i Canada og Houston i Texas.
Lad mig sige det med samme. Ingen destinationer i hverken Danmark eller Skandinavien har fundet vej til Airbnb’s aktuelle Top-25.
Tættest på er vel bayerske Bad Staffelstein i Tyskland med sine saltvands-bade og det flotte Banz slot, der i fordums tider fungerede som et kloster
Hitlisten omfatter mange forskellige rejsemål – fra sportslige high lights i den hellige uge i spanske Sevilla, over svømmeture med skildpadder i australske Whitsundays til ambitiøse kultur-metropoler som Tokyo i Japan eller Mumbai i Indien.
Her er så Airbnb’s Top-25 liste over de mest trendy destinationer i verden lige nu:
- Puerto Escondido i Mexico
- Green Bay i Wisconsin i USA
- Tokyo i Japan
- Palermo i Italien
- Cartagena, Colombia
- Charleston i South Carolina i USA
- La Serena i Chile
- Kyoto i Japan
- Vancouver i Canada
- Mumbai i Indien
- Mar del Plata i Argentina
- Hua Hin i Thailand
- Manly i New South Wales i Australien
- Sevilla i Spanien
- Bad Staffelstein i Tyskland
- Baton Rouge i Louisiana i USA
- Combloux i Frankrig
- Chiang Mai i Thailand
- Cardiff i Wales
- Les Deux Alpes i Frankrig
- Whitsundays i Queensland iAustralien
- Florianópolis i Brasilien
- Houston i Texas i USA
- Brasília i Brasilien
- Jacksonville i Florida i USA
(Indledningsfoto til artiklen: Airbnb)
Skriv et svar