Vi danskere kan godt lide traditioner – også når det gælder ferierejser.
Over halvdelen (51 pct) bestiller nemlig deres sommerferier på eksakt samme tidspunkt, som de også gjorde året før. Det er inden for seks måneder forud for afrejsedagen.
En af Nordens største rejse-arrangører, Apollo, forsøger nu at ryste lidt ved traditionerne og få danskerne til at lægge vanedyret på hylden. Målet er at få danskerne til at bestille deres ferier lidt tidligere.
Det har Apollo gode grunde til at anbefale. Erfaringer fra de seneste par års kedelige og grå danske somre viser nemlig, at mange populære ferie destinationer bliver hurtigt udsolgt. At gå forgæves efter sit drømme-rejsemål kunne mange have undgået ved at være lidt tidligere ude med bestillingen.
Apollo forsøger at lokke med ekstra gode tilbud for de tidligt besluttende:
Man kan således bestille sin sommerferie for 2018 til ekstra gode priser lige nu. Samtidig får man mulighed for gratis afbestilling og ombooking frem til den 15. december.
”Det er ingen hemmelighed, at rejser til sommeren 2018 allerede sælger rigtigt godt. Også bedre end forventet. Hvis man beslutter sig nu, er man sikret billet til sit favorit rejsemål. Uanset, fra hvilken side den danske sommer viser sig næste år,” forklarer Glenn Bisgaard. Han er kunde- og kommunikationschef hos Apollo.
Samtidig vil Apollo også gerne rokke lidt ved traditionerne for, hvor danskerne rejser hen på sommerferier.
Apollo udvider bl.a. sit program i Albanien med et nyt Apollo Mondo Family koncept hotel i storbyen Durres. Desuden sætter Apollo et direkte fly ind fra Billund til Korfu. Indtil har Apollos gæster ellers skulle en omvej via København for at komme til den populære græske ferieø.
”Vi tror på, at Albanien kan blive et hit hos danskerne. Landet har stor sikkerhed for varme og sol, og Albanien giver rigtigt meget for pengene. Til Durres kommer man via et direkte fly til hovedstaden Tirana. Herfra tager det 30 minutter til sand og strand,” siger Glenn Bisgaard.
Albanien fås i øjeblikket til priser fra 2.798 kroner for en uge. En familie på to voksne og to børn under 12 år kan komme til Durres i juli næste år for 24.300 kroner for en uge på et fire-stjernet hotel med all inclusive og fly. Priserne til Korfu begynder ved 2.198 kroner i sommeren 2018 med fly fra Billund….
Skriv et svar