Det kan nogen gange være svært at vælge, hvor man skal rejse hen – alene på basis af brochurer eller online reklamer.
Derfor kan det være en fordel at gå til en messe eller udstilling, hvor man næsten kan føle og dufte rejsemålet.
Ferie-lystne nordjyder tager på Aalborg Rejsefestival 2024, der holdes i Aalborg Lufthavn søndag den 28. januar.
Sidste års festival blev en mega-succes med over 10.000 besøgende. Lufthavnen har derfor besluttet at fordoble arealet til den nye Rejsefestival.
Som noget nyt tages halvdelen af lufthavnens DutyFree, Gate 2 og 3 samt Gate 9. 10 og 11 på første sal også i brug.
Desuden rejses to udendørs og opvarmede telte. Det ene er til rejse-foredrag – det andet indeholder en ”food court.”
Over 40 udstillere deltager i festivalen, hvor man kan lytte til 35 gratis foredrag. Udendørs kan man også se nærmere på bl.a. et af Forsvarets Challenger passagerfly.
Aalborg Rejsefestival har åbent søndag den 28. januar fra klokken 09.30 til 16.30….
(Indledningsfoto til artiklen: Aalborg Lufthavn)
Skriv et svar