Hvis der er én lufthavn, som glæder sig rigtig meget til, at SAS snart bliver en del af den store Air France-KLM koncern, må det være den i Aarhus.
Fra den 1. september vil østjyske rejsende nemlig få direkte adgang fra Aarhus til to af Europas største lufthavnes rutet-netværk med over 1.000 SkyTeam destinationer verden over
De to lufthavne er Amsterdam Schiphol og Charles de Gaulle i Paris, der henholdsvis er hjemmebane for KLM og Air France.
Om halvanden måned skifter SAS nemlig fra sit nuværende Star Alliance samarbejde til det konkurrerende SkyTeam, som de hollandske og franske flyselskaber er medlemmer af.
EuroBonus medlemmer hos SAS er blevet kontaktet direkte med informationer om, hvordan deres opsparede bonus-point vil fortsætte i det nye regi.
Andre SAS brugere er irriterede over, at SkyTeam netværket er meget mindre end Star Alliances. Det er f.eks. svagere på flyrejser til Asien, men på den anden side bedre med ruter til Afrika og Sydamerika.
Heldigvis bibeholder SAS og Singapore deres mange-årige billet-samarbejde, selvom de to flyselskaber skal hører til forskellige alliancer i luften.
I Aarhus Airport er man anderledes positiv over for skiftet. Det betyder nemlig en flyvetid fra Danmarks næststørste by til Amsterdam på to timer og 50 minutter eller tre timer og 50 minutter til Paris.
Vel at mærke, når man undervejs skifter fly i København, Oslo eller Stockholm. Det kan i øjeblikket ske med seks afgange om dagen fra Aarhus.
Fra 1. september indleder SAS en såkaldt code-sharing aftale med Air France-KLM. Det betyder, at man kan flyve med alle tre selskaber på samme billet.
Desuden vil Air France flynumre blive synlige på afgangs-tavlen i Aarhus ved SAS-flyvninger til København, Stockholm og Oslo. Hos KLM vil det være på ruter via København.
Aarhus er allerede nu tilføjet og til salg som ny ankomst- og afrejse-lufthavn for rejsende, der søger og booker fly online hos de franske og hollandske flyselskaber.
Den velkendte SK-flykode anvendes nu på 33 europæiske ruter tilsluttet SAS’ daglige netværk fra Aarhus, der drives af Air France og KLM fra deres respektive hubs.
Det betyder bl.a, at Marseille, Bordeaux, Nantes, Porto, Newcastle, Southampton, Cardiff, Venedig og Napoli samt Marrakesh, Tunis og Casablanca i Nordafrika kan bookes.
Oversøiske destinationer som Las Vegas, Denver, Seattle, Orlando, Cincinnati, Montreal, Vancouver, Detroit og Salt Lake City med flere kan også bookes med Air France og KLM til og fra Aarhus Airport.
SAS’ indtræden i SkyTeam-familien er også et vigtigt skridt i forhold til Aarhus og USA´s største flyselskab Delta Air Lines, der har hjemmebane i verdens største lufthavn i Atlanta….
(Indledningsfoto til artiklen: Aarhus Airport)
Skriv et svar