I de senere uger har piloter i rutefly over Mellemøsten oplevet forstyrrelser i deres GPS-navigation, som tydeligvis skyldes bevidst skabte gener. Denne form for chikane kaldes for ”spoofing”.
Den går ud på at sende falske GPS-data til flyenes computere, indtil de i værste fald må slukkes, og flyet kommer ud af kurs.
Mindst 12 af disse episoder er anmeldt af fly i luftrummet over Irak og Iran, oplyser Ops Group. Den er specialiseret i at give piloter aktuelle drifts-informationer.
Ifølge Ops Group har rutefly af typen Boeing 737, 747 og 777 samt Embraer 190 været ramt af navigations-manipulationer. Det samme har privatfly fra Gulfstream, Challenger, Embraer, Dassault og Global Express.
Situationen er nu så alvorlig, at den amerikanske luftfarts-myndigheder FAA – Federal Aviation Administration – nu er gået ind i sagen.
I går udsendte FAA en advarsel om øgede sikkerheds-risici for den civile luftfart i Mellemøsten – og især over Iran og Irak.
Ny ved denne form for ”elektronisk jamming” er, at forstyrrelserne er i stand til at lamme flyenes interne navigations-system IRS.
Piloterne kunne derfor kun følge deres planlagte flyrute ved hjælp af flyveledere på jorden. Flyenes egen GPS satellit signaler kunne piloterne ikke stole på.
Ingen har hidtil kunnet finde ud af, hvem der er kilden til forstyrrelserne. I værste tilfælde kan det jo kaldes for en slags GPS-terrorisme….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar