Selvom danskerne står i kø for at købe sommerferier sydpå efter rejse-restriktionernes lempelse på lørdag den den 26. juni, er der masser af muligheder for at finde en billig rejse i de første uger af skoleferien.
Faktisk er priserne på afbudsrejser rekord-billige i år. En uges ferie til Grækenland kan således fås for 1.195 kroner for flyvetur og hotel. Til Spanien kan man finde ferierejser fra 1.395 kroner.
Det viser en aktuel opgørelse, som pris-sammenlignings.siden Travelmarket.dk har lavet. Den afslører priser lavere end nogensinde før på denne tid af året:
”Det tyder på, at udbuddet af rejser er større end efterspørgslen. Især kan man allerede finde et stort udbud af afbudsrejser til populære ferielande som Spanien og Grækenland. De er med til at presse billetpriserne generelt,” forklarer direktør Ole Stouby fra Travelmarket.
Her er nogle eksempler på billige afbudsrejser i første uge af skolernes sommerferie:
Fra København:
Mandag den 28. juni – 8 dage i Alanya i Tyrkiet på 3-stjernet hotel – 998 kroner
Tirsdag den 29. juni – 8 dage på Skiathos i Grækenland på 2-stjernet hotel – 1.195 kroner
Onsdag den 30. juni – 8 dage på Gran Canaria på uspecificeret hotel – 1.395 kroner
Mandag den 28. juni – 8 dage på Cypern på uspecificeret hotel – 1.995 kroner
Fra Billund:
Søndag den 27. juni – 8 dage i Alanya i Tyrkiet på 3-stjernet hotel – 998 kroner
Onsdag den 30. juni – 8 dage på Fuerteventura i Spanien på uspecificeret hotel – 1.998 kroner
Mandag den 28. juni – 8 dage på Cypern på uspecificeret hotel – 1.795 kroner
Mandag den 28. juni – 8 dage på Kreta i Grækenland på 3-stjernet hotel – 1.995 kroner
Fra Aalborg:
Lørdag den 26. juni – 8 dage på Kreta i Grækenland på 3-stjernet hotel – 1.973 kroner
Tirsdag den 29. juni – 8 dage på Mallorca i Spanien på uspecificeret hotel – 2.595 kroner
Alle priser er fundet på prissammenlignings-siden Travelmarket.dk i dag den 24. juni 2021. Priserne inkluderer fly og hotel i 8 dage….
(Indledningsfoto til artiklen: Coffee Bean / Pixabay)
Skriv et svar