Air France er under pres fra politikere og forbrugere, der vil have renere passagerfly og en mere bæredygtig holdning til fremtidens transport.
Et vigtigt element i Air France’ vej mod et bedre klima er udskiftning af den aldrende flåde af fly. Det har bl.a. betydet et farvel til de store Airbus A380 og Boeing 747 jumboer.
Det næste skridt skete den 29. september, hvor Air France modtog det første af 60 nye Airbus A220-300 maskiner, som skal afløse de ældre Airbus A318 og A319.
Ruten mellem København og Paris får også den nye flytype. Den første Air France afgang med et Airbus A220 fly foregår den 3. januar 2022.
Den nye Airbus A220 har plads til 148 passagerer i en konfiguration med tre sæder på den ene side af mellemgangen og to på den anden.
I forhold til de nuværende små Airbusser på ruten vil de nye maskiner have bredere sæder, større håndbagagerum, bredere gang-arealer og Wi-Fid under flyvning.
Hvert sæde vil også være udstyret med både USB- A og C-porte til opladning af smartphones, tablets og laptops.
På det miljø-mæssige område bruger Airbus A220 op til 20 procent mindre brændstof og et 34 procent lavere støjniveau end de fly, det afløser.
Frem til 2030 har Air France forpligtet sig til at reducere sin CO₂ udledning pr. passager med 50 procent….
(Indledningsfoto til artiklen: Air France)
Skriv et svar