I dag tog Air France hul på et nyt kapitel i sin farverige historie, da det store franske flyselskab sendte sin første Airbus A220-300 maskine i rute for første gang.
Air France har bestilt 60 eksemplarer af den ”lille” Airbus med plads til 148 passagerer. De første to flyvninger i dag gik fra Paris til Berlin og Venedig.
Når flyselskabet modtager flere eksemplarer af A220-300, bliver ruten mellem Paris og København være blandt modtagerne. Efter planen indsættes den nye Airbus her lige efter nytår.
Hos Air France skal A220 afløse de efterhånden godt slidte Airbus A318 og A319. Også en række ældre A320 fly vil blive erstattet af A220 frem til 2025.
Air France har indrettet sine nye fly med fem sæder pr. række. 80 procent af passagererne vil enten have et vindues- eller gangsæde.
Op til otte rækker forrest i flyet kan reserveres til Business Class. Her vil alle passagerer have et tomt sæde ved siden af, ligesom bizz-gæster kommer først ind og ud ad flyet.
Alle sæder i Air France A220-300 er beklædt med læder. Med 48 centimeter er sæderne de bredeste på markedet. De er udstyret med både USB-A og -C stik, ligesom passageren har en kopholder, en smartphone holde og en solid klap-bakke til at placere laptoppen på.
Flyet er udstyret med det nyeste i store panorama vinduer, mood belysning og Air France Connect. Flyselskabets Wi-Fi tilbud findes i tre versioner, hvor den ene er giver gratis e-mail under flyveturen.
Det nye standard-fly på Air France’ mellem-lange rut++r belaster luften med 20 procent mindre CO₂ end forgængeren. Samtidig er flyet 34 procent mere lydløst.
Frem til 2030 har Air France forpligtet sig til at reducere sin CO₂ belastning med 50 procent pr. passager sammenlignet med 2005 – eller 15 procent i absolutte tal. I 2050 vil Air France være klima-neutral….
(Indledningsfoto til artiklen: Air France)
Skriv et svar