Der er gået mode i at bruge Airbnb til at holde nytår med. Glem festen derhjemme. Skål for det nye år ude i det fremmede. I en lejlighed eller et hus, som er lejet via verdens største dele-bolig-portal.
Denne nye infografik viser bedre end så meget andet, hvilken imponerende fremgang Airbnb har oplevet i de seneste ti år.
Den bygger på data, som den amerikanske journalist Jon Ehrlichman netop har offentliggjort på sin Twitter profil.
Ehrlichman har indsamlet data for Airbnb’s udlejning på nytårsaften gennem de seneste ti år. Nytårs-aften er årets vigtigste dag for restaurant-, fest- og hotel-industrien, men altså også for Airbnb.
Natten mellem den 31. December 2019 og 1. Januar 2020 havde Airbnb godt 4,5 millioner gæster på verdensbasis. Det er ni gange så mange som får ni år siden!
Airbnb blev grundlagt i 2008 af tre studie-kammerater i Californien. De savnede billige overnatnings-muligheder som alternativ til traditionelle hoteller og moteller.
AirBed & Breakfast hed opfindelsen dengang, fordi den gik ud på at leje plads i storby lejlighedere til at slå en ekstra feltseng op og tilbyde morgenmad til gæsterne.
I årene siden da har Airbnb revolutioneret rejse-branchen og kopieres i dag på livet løs af branchens egne portaler som hotels.com eller booking.com.
Airbnb har så stor succes, at online tjenesten har ændret hele bydele – ikke nødvendigvis til det bedre.
Mange lokale indbyggere i f.eks. Barcelona og Lissabon vil nok mene, at Airbnb har forvandlet deres gamle kvarterer til tema-parker for internationale turister.
De gamle beboere er blevet skræmt ud af deres lejligheder med trusler om højere huslejer, fordi der er flere penge at tjene på kortvarige Airbnb lejemål end på at have folk boende fast i husene.
Andre – og det er dem, der bruger Airbnb som rejsefører – ser online tjenesten som en spændende, anderledes, billigere og mere personlig måde at overnatte på end hoteller.
Om finansielle investorer mener det samme, får vi formentlig at se meget snart. Airbnb ventes nemlig at gå på børsen her i 2020.
Allerede inden børs-noteringen har Airbnb hentet mere end 4,4 milliarder US dollars i investeringer udefra – ca. kroner. Det værdi-sætter dele-bolig-platformen til en værdi af over 30 milliarder dollars – ca. kroner.
I øvrigt har Airbnb målt, hvilke byer og destinationer der har været årets mest trendy til at holde nytårs-aften i.
Airbnb har ganske enkelt sammenlignet sine nytårs-bookinger for 2018/2019 med bestillingerne til det netop overståede års-skifte. Procenten angiver stigningen i antal bookinger:
- Accra i Ghana – plus 352 procent
- Louisville i Kentucky – +243
- Haymarket i Australien – +145
- Duong Dong i Vietnam – +132
- Kofu-shi i Japan – +130
- Mont-Dore i Frankrig – +123
- Elicottville i staten New York – +121
- Lagos i Nigeria – +121
- Joinville i Brasilien – +121
- Are i Sverige – plus 120 procent
(Indledningsfoto til artiklen: TeroVesalainen / Pixabay)
Skriv et svar