Selvom Airbnb har mødt en del modvind hos politikere, myndigheder og forbruger-organisationer, går det bedre end nogensinde med Danmarks – og verdens – største portal for deleboliger.
I løbet af sommeren har Airbnb har 443.000 udenlandske gæster alene i Danmark. Det er en stigning på 35.000 i forhold til samme periode for et år siden. I sommeren 2017 fandt 408.000 vej til private danske overnatnings-steder via Airbnb.
Airbnb’s fremgang er ikke begrænset af Danmark. Portalen, der for nylig kunne fejre 10-års fødselsdag, havde ikke færre end 60 millioner gæster i tiden fra den 1. juni til den 31. august i år.
Airbnb’s travleste dag nogensinde faldt også i sommer-perioden. Den 11. august kunne Airbnb registrere over 3,5 millioner gæste-ankomster på ét døgn. Altså på verdensbasis.
I Danmark betalte hver Airbnb-gæst i gennemsnit 672 kroner pr. overnatning – og størstedelen foregik ikke uventet i København.
Airbnb har dog også kunnet måle stigende interesse for flere mindre byer i provinsen. Her i sommer var det f.eks. Rønne på Bornholm og Frederikshavn i det nordjyske.
Her er sommerens Top-10 over populære danske byer hos udenlandske Airbnb brugere
- København
- Aarhus
- Frederiksberg
- Odense
- Aalborg
- Rønne
- Esbjerg
- Svendborg
- Skagen
- Frederikshavn
Danskerne benytter sig også flittigt af Airbnb – og ikke kun for at rejse til udlandet. Et stigende antal danskere har opdaget, at Airbnb også er rigtig god til at finde billige deleboliger i deres eget land.
Sikkert drevet af den rekord-gode sommer har Danmark i år erobret førstepladsen som danskernes mest populære ferieland. Foran traditionelle favoritter som Italien, Frankrig og Spanien.
I månederne juni til og med august har 385.000 danskere booket overnatninger på Airbnb. Det er 70.000 flere end i samme periode for et år siden – eller en fremgang på næsten 20 pct.
Her er de 10 mest populære destinationer for danske Airbnb gæster:
- Danmark
- Italien
- Frankrig
- Spanien
- Tyskland
- USA
- Sverige
- Kroatien
- Storbritannien
- Portugal
Dykker man ned i tallene for danskernes rejsemål i sommeren 2018 kontra sommeren 2017, afslører de, at danskerne viser stigende interesse for at finde deleboligher i så forskellige byer som Moskva, Hvidovre, Kiev, Istanbul, Kiel og Ho Chi Minh-City.
Airbnb vinder frem hos familier
Danske familier har også fået åbnet øjnene for Airbnbs kvaliteter. Det har portalen kunnet mærke meget tydeligt i foråret og sommerferien.
I sommeren 2017 bookede 84.600 danske familier bolig via Airbnb. I år er tallet steget til næsten 127.000, som har taget partner, børn og måske sviger-mekanikken med på sommerferie via Airbnb. På verdensplan er det tilsvarende tal 15 millioner familie-gæster.
Især svenske destinationer har været populære rejsemål blandt danske familier denne sommer, viser Airbnbs tal.
Her er de 10 mest populære Airbnb destinationer for danske familier:
- Give i Danmark
- London oStorbritannien
- Oslo i Norge
- Maribo i Danmark
- Kristianstad i Sverige
- Jönköping i Sverige
- Malmø i Sverige
- Göteborg i Sverige
- Helsingør i Danmark
- Lübeck i Tyskland
Skriv et svar