Når danskere tænker i privat udlejning af værelser og boliger til turister, siger de fleste straks Airbnb. Helt naturligt med den position, som den populære dele-bolig-platform har fået.
I 2018 bookede over en million Airbnb brugere en ellere flere overnatninger i danske boliger. Omkring halvdelen af dem i København.
Airbnb er dog langt fra alene om markedet. Nye tal afslører nemlig, at Booking.com portalen har fået et stærkt fodfæste internationalt, når det gælder indkvarteringer i privare hjem og lejligheder.
Den slags udlejninger udgør i dag 20 pct af Booking.coms globale omsætning og er stærkt voksende. Sidste år havde ”Home” benet hos Booking således en fremgang på 18 pct.
Det er første gang, at Booking Holdings offentliggør omsætningstal fra sin forholdsvis nye Home division. De er kun internationale – de danske tal holdes hemmelige.
Men Booking.com Home markerede sig i Danmark sidste år gennem bl.a. en større reklame kampagne på de københavnske busser.
Den åbnede nok øjnene hos en del indbyggede i den danske hovedstad, at Airbnb faktisk havde en direkte konkurrent. Inden da havde de fleste forbundet Booking.com med at købe flybilletter, leje biler, booke taxaer, bestille hoteller, fly og rejser.
De netop offentliggjorte tal afslører samtidig, at Booking.com tilsyneladende er større end Airbnb, når man måler i antal udbudte private boliger på verdensplan.
Booking.com fortæller, at man kan leje over 5,7 millioner private boliger via platformen. De senest kendte tal for Airbnb er godt fem millioner.
Omsætningen i Booking.com Home alene nåede 2,8 milliarder USD i 2018 – det er ca. 18 mia. kroner, Afdelingen er pænt profitabel, og hver femte krone, som kunderne lægger i den hollandske rejse-koncern. Ud over Booking.com omfatter koncernen også momondo, Priceline, Kayak og Agoda.
Airbnb’s travleste måned i Danmark er august, og sensommeren giver også fleste bookinger hos konkurrenten.
For første gang i historien nåede Booking.com Home således en omsætning på over en milliard dollars i tredje kvartal sidste år – altså på globalt basis.
Booking Holdings oplyser samtidig, at 40 pct. af koncernens aktive kunder har bestilt en privat overnatning i de seneste 12 måneder.
Det skal bekræfte Bookings strategi om at tilbyde alle former for overnatning – både hoteller, sommerhuse og private hjem – på samme online portal.
Airbnb er også begyndt at arbejde sammen med en række selvstændige hoteller, men de udgør på nuværende tidspunkt kun en lille del af den totale omsætning…..
Skriv et svar