Prisstigninger mærkes overalt – inklusive på hoteller og boliger, der lejes ud via den globale Airbnb online platform.
Det får nu Airbnb til at sadle om og gå ”back to basics.” Til dengang Airbnb startede med at leje værelser og senge ud pr. nat.
Fremover vil Airbnb fokusere på at leje mindre enheder ud – først og fremmest værelser fremfor hele lejligheder og huse.
Det sker for at sikre, at alle mennesker har råd til at købe Airbnb tjenester selv i trange økonomiske tider.
I den forbindelse relanceres den gamle ”Airbnb Rooms” service eller på dansk ”Airbnb Værelser”, der skal gøre det nemmere at finde private værelser til leje verden over.
Som led i relanceringen skal interesserede kunne finde flere detaljer om hvert lejeværelse, end man kunne tidligere.
Det er ellers ikke, fordi Airbnb forudser nedgangstider. Tværtimod ser verdens største dele-bolig-platform frem til en sommer, der sagtens kan slå alle rekorder.
Airbnb har derfor forberedt over 50 nye features på sin internet-portal. Mange af dem bygger videre på den mere transparente pris-model, som blev indført sidste år.
En af dem er “Host Passport”, der skal gøre det nemmere at lære ens værter at kende, inden man booker sin ferie-bolig.
De nye funktioner kan også vise, om et soveværelse f.eks. har sin egen lås, eller om man har adgang til et eget badeværelse fremfor at dele det med værten.
Tilsvarende kan interessenter nu se check-ud regler, før de udfylder en online booking. Det er en god idé til at blive advaret mod problematiske værter.
Ifølge Airbnb er der listet over en million Rooms på platformen. 80 procent af dem koster under 100 dollars pr. nat.
Det er billigt I sammenligning med de voldsomme prisstigninger, som Airbnb boliger generelt set har oplevet I det seneste år.
Prisstigningerne skyldes ikke kun inflationen, men også at mange værter har pumpet priserne på rengøring voldsomt i vejret.
(Indledningsfoto til artiklen: Airbnb)
Skriv et svar