Dele-bolig-platformen Airbnb er vældig dygtig til at lancere sjove og anderledes overnatninger eller specielle oplevelser, når man er ude at rejse.
På det seneste har Airbnb kastet sin kærlighed på dyrelivet og bevarelsen af verdens natur. Det sker dels gennem spændende ”Animal Experiences”. Dels gennem et tæt samarbejde med organisationen World Animal Protection.
En af de mere vilde events står det gamle rock-band Kiss for. De sort/hvid bemalede musikere vil holde en privat koncert for Australiens hvide hajer.
Koncerten holdes i en undervandsbåd, hvor hajerne kan kigge forundret ind ad vinduerne på de normalt ret vildt optrædende Kiss.
Ombord på u-båden bliver der også plads til en håndfuld Kiss-fans. De kan booke billetter til den enestående rock-begivenhed via Airbnb.
Mandag den 18. november om morgenen vil otte Kiss tilhængere hoppe ombord på en båd i havnen Port Lincoln i det sydlige Australien. Efter en sejlads på en time eller to vil de møde en u-båd og hoppe over på den.
De følgende timer vil dels være en rejse, hvor de heldige Airbnb medlemmer kommer helt tæt på de legendariske hvide hajer.
Dels vil Kiss spille mindst fire af deres klassiske rock hits. Det foregår dog ikke nede på havbunden. De efterhånden aldrende musikere forbliver oven vande og afvikler deres koncert stående på en ledsage-båd.
Musik og videobilleder herfra vil blive sendt ned til undervands-båden via kabler, tv og store højttalere.
Både mennesker i u-båden og de hvide hajer uden for fartøjet kan få glæde af musikken. Spændende at høre bagefter, om hajer, delfiner og andre havdyr så bevæger sig i takt med musikken – eller måske ligefrem danser nede i dybet. Ifølge Airbnb skal især hajer elske de lave bas-frekvenser, som der er mange af i hårde rock-numre som f.eks. Kiss’.
Billetter til Kiss’ haj-koncert koster kun 52 USD (ca. 360 kroner) pr. person og kan bestilles her. Men dertil skal man jo nok lægge rejsen til og fra Australien. Medmindre man selv bor ”down under”.
Der er otte billetter, som Airbnb sælges til først-bydende. Salget åbner den 14. november klokken 0600 australsk tid (EDT). Husk, at Asien og Australien ligger flere timer forud sammenlignet dansk tid.
1.000 oplevelser med dyr
Kiss koncerten er blot én af over 1.000 nye oplevelser, som Airbnb har lanceret i samarbejde med World Animal Protection.
Ideen er, at Airbnb brugerne kan få natur-oplevelser, der er ansvarlige over for de vilde dyr og kan give ekstra opmærksomhed omkring truede arter.
Via Airbnb vil det bl.a. være muligt at blive bøffel.hyrde i Portugals bjerge, opleve polar-ræve i Island, tage på vandring med alpakaer i Sverige eller redde hunde-hvalpe, der strejfer rundt i Tjernobyls atom-forgiftede områder i Rusland
Flere af oplevelserne er blevet bragt til Airbnb via et samarbejde med amerikanske The Dodo, der er et af verdens førende medier for dyreelskere. Det gælder bl.a, en picnic i parken med grisen Pickles.
Omkring 100 af de nye oplevelser med dyr har et direkte et socialt sigte. Hele overskuddet fra disse bookinger går tilnonprofit organisationer, der på den ene eller anden vis hjælper dyr….
Skriv et svar