Airbnb er godt klar over, at mange potentielle kunder holder sig tilbage fra at booke ferieboliger, fordi de er bange for at blive smittet med Corona og Omikron.
Derfor vil verdens største dele-bolig-service indføre sin egen rejse- og Corona-forsikring, der skal beskytte dens millioner af brugere. Den nye forsikring lanceres til foråret i samarbejde med et stort og velrenommeret forsikring-selskab, oplyser Airbnb.
Airbnb har også lanceret et ”Guest Covid Support Program”. Det kompenserer delvist rejsende for, hvis grænser lukkes, og andre restriktioner inklusive karantæne-krav gør det umuligt at gennemføre et booket ophold:
Hvis en Airbnb vært ikke vil refundere gæstens penge fuldt ud, vil tjenesten tilbyde en til-gode-kupon, der har en værdi af 50 procent af det beløb, som ikke er blevet tilbagebetalt. Denne garanti gælder for alle Airbnb ophold med check-in senere end 1. december 2021.
Som de fleste andre rejse-virksomheder har Airbnb været hårdt ramt af Corona pandemien. Den nye Omikron variant øger bare bekymringerne hos værter og kunder, der havde troet, at det værste var overstået….
(Indledningsfoto til artiklen: Airbnb)
Skriv et svar